Datoer for OL i ridning 2024

24-11-2022 15:29

Annika Knudsen Lorentsen

Det er nu fastlagt hvornår der er ridesport ved OL i Paris 2024 og ved det efterfølgende PL. Der er dressur, springning, military og paradressur på programmet

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Laudrup-Dufour med Bohemian. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vil du se OL og PL i Paris 2024, så skal du være klar til at tage fri fra arbejde. Flere af konkurrencerne afholdes i weekenderne, men der er også konkurrencer på hverdagene i dagstimerne. 

De første ryttere der skal i aktion er militaryrytterne, som skal konkurrere fra den 27.-29. juli. Herefter er det dressurrytternes tur, som i perioden fra 30. juli til 4. august skal ride deres konkurrencer. Springrytterne skal i aktion i perioden fra den 1. august til den 6. august. Efter OL starter PL, og her skal pararytterne i aktion i perioden fra den 3. september til den 7. september. 

Hele tidsplanen for ridesport ved OL og PL 2024:

Military:

  • Den 27. juli 2024 kl. 9.30-18.30 - Dressur
  • Den 28. juli 2024 kl. 10.30-15.00 - Terrænspringning
  • Den 29. juli 2024 kl. 11.00-16.30 - Ridebanespringning
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dressur:

  • Den 30. juli 2024 kl. 11.00-16.30 - Grand Prix 1. halvdel
  • Den 31. juli 2024 kl. 10.00-15.30 - Grand Prix 2. halvdel
  • Den 3. august 2024 kl. 10.00-16.30 - Grand Prix Special (holdfinale)
  • Den 4. august 2024 kl. 10.00-14.00 - Grand Prix kür (individuel finale)

Springning:

  • Den 1. august 2024 kl. 11.00-14.00 - Kvalifikation holdkonkurrence
  • Den 2. august 2024 kl. 14.00-16.30 - Holdfinale
  • Den 5. august 2024 kl. 14.00-18.00 - Kvalifikation individuel konkurrence
  • Den 6. august 2024 kl. 10.00-12.30 - Individuel finale

Paradressur:

  • Den 3. september 2024 kl. 10.00-17.30 
  • Den 4. september 2024 kl. 10.00-16.45
  • Den 6. september 2024 kl. 10.00-18.00
  • Den 7. september 2024 kl. 10.00-17.30

Der er mulighed for, at der kommer danske ryttere til start i alle discipliner. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen