Spændende ungheste i Herning

06-03-2024 19:09

Mille Albinus Hjermitslev

Det drejer sig om, at vi får dem sat godt i gang, fortalte dommerne ved dagens unghestechampionat i springning i Herning, hvor de unge springheste skulle på banen for første gang

Copyright Ridehesten.com
Bo Kristoffersen og Bo K. Møller. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag skulle de deltagende heste og ryttere for første gang på banen ved Dansk Hesteforsikring Unghestechampionat i springning under Hingstekåring i Herning 2024. 35 heste var til start i den første afdeling, hvor hestene blev vist frem under egen rytter. 

Dommerne i klassen var landstræner i springning, Bo K. Møller, og Bo Kristoffersen, der fortalte om dagens klasse: – I dag er opgaven, at vi får de her 5-års heste ind i hallen, se det hele og lære atmosfæren lidt. Når vi står og bedømmer, er vi fuldt ud klar over, at de godt kan være lidt spændte og kigge lidt. Det drejer sig om, at vi får dem sat godt i gang. 

Copyright Ridehesten.com
Flair Ask og Karen Møller Rhode. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

En hammerspændende hest
De højeste karakterer blev i dag givet til Flair Ask e. Verdi/ Ci Ci Senjor Ask (opdr. Stutteri Ask A/S), redet af Karen Møller Rhode. Dommerne karakteriserede hoppen som en: – Hammerspændende hest med værdighed og format. 

Den har en udstråling, der viser, at den godt ved, hvad der skal til at ske. De første spring vi får at se her, der lukker den godt op og viser kapacitet og forsigtighed, fortalte Bo Kristoffersen. Det gav karakterne 9 for teknik, 8 for galop, 9 for kapacitet og 8,5 for ridelighed. 

Copyright Ridehesten.com
Harmilly D og Maria Hjort Frederiksen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

En fornøjelse at se
Med et 9-tal i ridelighed blev Harmilly D e. Harley VDL/ Diamant De Semilly (opdr. Liselotte Frederiksen), redet af Maria Hjort Frederiksen, andenbedst i dag. Dommerne syntes, at det var en dejlig hest: – Flot vist frem. Fedt at se hvordan du har styr på, at den lander i rigtig galop og får tingene bragt tilbage i balance. Man ser ovre på langsiden, hvordan du beder den om at vente, og så venter den på dig. Det er virkelig en fornøjelse at se på. 

– Den afvikler springet godt, kommer godt væk fra jorden og bruger ryggen. Det er helt igennem en dejlig hest. 

Copyright Ridehesten.com
Maigaards Cannubi og Frida Munk Lassen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En glad springhest
Frida Munk LassenMaigaards Cannubi e. Cavoiro-H/ Canto (opdr. Maigaard v/ Mette Nielsen) var endnu en dejlig hest, der blev belønnet med fire gange 8,5 i karakter, hvilket gav den tredjehøjeste karakter samlet. 

Det er rart at se sådanne nogle heste, der rigtig gerne vil springe. Den her, den kommer galopperende ud af hjørnet med ørerne fremme, og den kigger mod det, den skal gøre. Den har en utrolig smidig og let galop. Den springer med stort overblik og er super fint redet. 

Copyright Ridehesten.com
Clarima DWB og Christian Jansen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

De fjerdehøjeste karakterer blev givet til Clarima DWB e. Clarimo/ Carmargue (opdr. Henrik Hansen), redet af Christian Jansen. En hest, der viste et stort overskud, og som publikum var særdeles begejstret for. Femtebedst i dag blev Mont Cache e. Balou Du Rouet/ Party Dance (opdr. Charlotte Engelbrecht Nielsen), redet af Mille Bisgaard

Klassens resultat. 

Torsdag skal hestene igen på banen og vises frem af egen rytter. Herefter går de 20 bedste heste videre og skal rides under testrytter, Andreas Schou. 

Start- og resultatlister. 

Copyright Ridehesten.com
Mont Cache og Mille Bisgaard. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner