De skal ride CSIO Youth-finalen

24-08-2026 12:18

Et fantastisk VM er kun lige overstået, men allerede nu kan man se frem til endnu mere spændende springning med nogle af landets dygtigste unge ryttere, der skal repræsentere de rød-hvide farver til CSIO Youth-finalen i Holland om cirka 14 dage

Copyright Ridehesten.com
Landstrænerne har nu udtaget de ryttere, der skal repræsentere Danmark ved CSIOY-finalen i Holland om mindre end 14 dage. På billedet ses fv. landstræner Bo K. Møller, Linnea Ilsø Madsen, Frida Munk Lassen, Emma Ponsaing, Line Busk Heltborg og Noona Wildfang Linde fra NM 2024. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Der er noget helt særligt ved at repræsentere sit land til et mesterskab eller en nationsspringning, og nu melder de danske ungdomsryttere altså klar til årets CSIO Youth-finale. Landstrænerteamet bestående af Bo K. Møller og Kim Kjærgaard har udtaget de ryttere, der skal repræsentere Danmark i finalen, som i år afvikles i Kronenberg, Holland, fra den 8.-13. september

Landstrænerteamet ser frem til finalen, hvor Danmark er kvalificeret med hold i hele tre aldersgrupper, nemlig både hos ungrytterne (U21), juniorerne (U18) og childrenrytterne. Dermed sender Danmark tre stærke hold afsted mod Holland, der skal kæmpe om podiepladserne ved den helt store finale. 

Copyright Ridehesten.com
Der sendes tre hold afsted, som skal repræsentere de rød-hvide farver. Her ses Andrea Ryby på J Kannan de Revel. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Følgende springryttere er udtaget til at repræsentere Danmark:

Ungryttere

  • Caroline Knudsen
  • Clara Roesgaard Kristensen
  • Karoline Sloth Kjær
  • Silje Frederikke Kristoffersen

Juniorryttere

  • Andrea Ryby
  • Emilie Sehested Boll
  • Ingrid Laursen
  • Palma Sophie Gry Jansson-Christensen
  • Malou Mulbjerg Larsen

Childrenryttere

  • Augusta Ryby
  • Christian Hald Cassøe
  • Rebekka Sehestedt Juul
  • Victor Laurits Happel

/Dansk Ride Forbund. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner