De unges kürfinaler i Zwolle

10-01-2011 09:34

Maja Golles

Søndag blev kürfinalerne for pony, junior og ungrytter afgjort under Zwolle International. Det blev til flot dansk 4. plads hos ponyerne
Copyright Ridehesten.com
Caroline B. Smidt og PSW Desperado viste weekenden igennem en solid god dressurpræstation i Zwolle. Søndag afsluttedes weekenden med en 4. plads i ponyernes kürfinale. (Foto: Ridehesten.com)

Caroline B. Smidt og PSW Desperado fortsatte på finaledagen weekendens flotte takter og leverede endnu en 4. plads i Zwolle. Den succesfulde ekvipage, der vandt ECCO Cup-serien for kat. I i 2010, red til 71.833% i ponyernes kür finale søndag. Førstepladsen i ponyernes finale gik til tyske Grete Linnemann og Cinderella M med hele 79.416%, som fulgtes af landsmænd på både 2. og 3. pladsen. Juniorernes kürfinale vandt spanske Alexandra Barbançon Mestre på Mr. Q. Sejren i ungrytternes kürfinale gik til hollandske Angela Krooswijk, efter et ridt på BMC Roman Nature bedømt til 76.708%. Danske Carina Nevermann Torup og Kafelnikov opnåede med 64.208% en 11. plads.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen