Deltag i et direkte webinar om avl i aften

24-03-2021 14:16
Avl

I aften afholder Blue Hors et gratis webinar, hvor avlsleder Martin Klavsen sammen med DV’s avlsledelse og Casper Cassøe stiller skarpt på hvor dansk avl er på vej hen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Nu har du mulighed for at få et grundigt indblik i de tanker avlsledelsen har gjort sig om at skabe en klar retning, som gør at dansk avl også om 10 år kan gøre sig gældende på verdensplan. Det hele foregår direkte, hvor formen dels bliver video med live kommentarer dels åbne diskussioner via Teams. 

Har du spørgsmål til enten Avlsledelsen, Martin eller Dansk Varmblod er det nu du har muligheden for at komme på banen. Skriv dit spørgsmål i formularen på siden HER.

På webinaret vil Martin endvidere tage deltagerne en 360 gr. tur rundt om de nykårede hingste i Blue Hors kollektion 2021 og give sit bud på hvilke egenskaber han mener en komplet hingst skal rumme for at den kan møde fremtidens krav.

Det er gratis at deltage og webinaret kan følges direkte af alle interesserede. 

Program ca. 90 min:

  • Intro 
  • Præsentation af de nykårede Blue Hors hingste ved Martin Klavsen
  • Martin svarer på spørgsmål fra seerne
  • Hvordan sikrer Avlsledelsen at dansk avl er på verdenskortet om 10 år?
  • Åben forum - spørgsmål og diskussion
  • Hvordan ser fremtidens Herning ud? - ved Casper Cassøe
  • Hvilke fordele tilbyder Dansk Varmblod sine medlemmer -  ved Caspar Cassøe
  • Åben forum - spørgsmål og diskussion
  • Afslutning ved Martin Klavsen

Webinaret kan ses nederst på siden HER klokken 19 den 24/3-2021.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner