Den danskopdrættede VM-hest Roi de Coeur er død

27-04-2021 18:59

Annika Knudsen Lorentsen

Dansk Varmblods-vallakken Roi de Coeur, som har deltaget ved VM og EM med franske Dominique D'Esme, er død i en alder af 27 år

Copyright Ridehesten.com
Dominique D'Esme og Roi de Coeur ved WEG (VM) i Aachen 2006. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med franske Dominique D'Esme i sadlen gik Dansk Varmblods-vallakken Roi de Coeur e. Schwadroneur/Donauwind (opdr. Arne Stuhr) både VM i Aachen i 2006 og EM i Hagen i 2005. 

Ved begge mesterskaber var ekvipagen en del af det franske hold, som endte på en samlet 7. plads. Blandt ekvipagens andre resultater kan nævnes en sejr i Grand Prix Special ved World Cup-stævnet i Lipica, Slovenien i 2007. Siden Roi de Coeur gik sin sidste internationale start tilbage i 2012, hvor den nu 75-årige Dominique D'Esme valgte af pensionere ham. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Roi de Coeur har derfor haft en lang pension frem til nu, hvor han er død 27 år gammel. Det beretter eurodressage.com

Opdatering: Hestens danske historie er den, at han var efter  trakehnerhoppen Hellas og helbror til den DV-kårede Blue Hors Hertug. Oprindeligt hed han Ho-Neur og var som unghingst sat i træning på Blue Hors, der fremstillede til forbesigtigelse, hvor han blev udtaget til hingstekåring. Da hans avler og ejer døde inden hingstekåringen, blev han sat til salg, og her købte Tia Malling og Jon D. Pedersen Ho-Neur.

Han blev udannet af berider Jon D. Pedersen, og ekvipagen havde succes i championater og repræsenterede Danmark og Dansk Varmblod ved UVM i Arnhem. Da Tia og Jon solgte Ho-Neur til franske Dominique d'Esmé, var han næsten fuldt Grand Prix-uddannet.

Copyright Ridehesten.com
Dominique D'Esme og Roi de Coeur ved WEG (VM) i Aachen 2006. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen