Den kendte hingst Charmeur skifter rytter

03-12-2013 11:26

Emmelie Scholtens er stået af den populære avlshingst Charmeur for at overlade tøjlerne til sin svigerfars hustru, der fremover skal ride hingsten

Copyright Ridehesten.com
Charmeur og Emmelie Scholtens.

Den 6-årige hingst Charmeur e. Florencio / Jazz er utrolig populær i avlen over hele Europa og har i vinter sin første årgang til hingstekåring.

Et rytterskifte gør desværre, at hingsten kommer i klemme i KWPN-reglerne og må udgå af de forestående GMB-hingstekonkurrencer. Det betyder, at man ikke får Charmeur at se i vinterens dressurklasser for hingste i det hollandske system. Ejerne, Madeleine og Nico Witte, oplyser, at Charmeur i stedet for forberedes til stævnesæsonen i 2014.

Det er netop Madeleine Witte, der har overtaget tøjlerne, efter hingsten har startet sin ridekarriere hos hendes mands søn Nico Witte og hans kæreste Emmelie Scholtens, der har redet Charmeur ved UVM i Verden to år i træk.

- Hingsteklasserne er til for at gøre hingstene mere kendte blandt avlerne, men jeg tror nu, at Charmeur allerede har gjort rigeligt indtryk med sit utrolige talent. Nu forbereder Madeleine ham til Prix St. Georges.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner