Dennis Fisker fører efter første heat i Doha (video)

26-02-2021 13:58

Den danske dressurrytter Dennis Fisker har redet i den første tredjedel til af startfeltet i CDI5* Grand Prix under CHI Al Shaqab-stævnet i Doha, hvor han med hingsten Delatio opnåede 69,435% og fører klassen her i pausen før andet heat - SE OPDATERET RESULTAT

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Startetfeltet på 18 ekvipager til CDI5* Grand Prix i Doha er seatet efter FEI-ranglistepoint, og stævnets danske deltager, berider Dennis Fisker, har med sin 17-årige hannoveranerhingst Delatio e. De Niro/ Rubinstein startet blandt de første seks.

Ekvipagen leverede et særdeles godt ridt med solide højdepunkter men også en del småfejl i dag, hvor de lagde ud med lidt uro i indridningsparaden. Et par af passagerne blev lidt for hektiske, hvor Delatio blev lidt uens bag, men parret leverede gennemgående meget flotte øgninger, om det var fri skridt, trav eller galop.

I det hele taget hentede ekvipagen mange point i galopprogrammet, hvor det blev til flere 8-taller og et 9-tal for changementer og changementsserier. De sluttede på 69,435%, hvilket efter første tredjedel af klassen satte Dennis Fisker og Delatio på en foreløbig førsteplads i denne CDI5* Grand Prix presented by Longines Doha 2021.

Det var en rigtig god oplevelse i dag, hvor Delatio var super fin i opvarmningen. Jeg forventede, at han blev frisk inde i hallen, hvor der er air condition, men det modsatte skete, og han blev lidt trykket og kom bag mine schenkler, men jeg er overordnet godt tilfreds. Jeg havde et par store fejl, men dem håber jeg, at jeg kan minimere, så jeg ikke har fejl i morgen, fortæller Dennis Fisker fra Doha.

Efter pausen starter spanske Borja Carrascosa, og i eftermiddag skal vi bl.a. se de tre tyske damer Helen Langehanenberg, Dorothee Schneider og Jessica von Bredow-Werndl ride. 

Fakta
OPDATERING

Der blev tysk dominans i klassen, som blev vundet af Jessica von Bredow-Werndl med KWPN-hoppen Zaire-E e. Son de Niro/ Jazz foran landsmanden Dorothee Schneider med 13-årige Faustus e. Falsterbo/ Forrest xx. Den velridende finne Henri Ruoste besatte tredjepladsen med en meget spændende hest, nemlig en 11-årig belgisk valla af springafstamning, Kontestro DB e. Contendro I/ Cassini II.

Dansk Dennis Fisker sluttede i dag på 11. pladsen og kommer i morgen til start i Grand Prix Special.

Fold up

Klassens resultat.

Se på Clipmyhorse.

Copyright Ridehesten.com
Dennis Fisker og Dalatio. Foto: Ridehesten.com/Ida Dalgaard.

 

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen