Det går fortsat fint i Falsterbo

14-07-2009 08:33

Britt Carlsen

I dag skal de unge dressurheste i konkurrence i championaterne for 5- og 6-års heste i Falsterbo mens det også er tid for anden kvalifikation på springbanen
Copyright Ridehesten.com
Søren Knudsen red både Coulthard (der ses her) og Carmarque fejlfrit gennem første kvalifikation til 6-års finalen i Falsterbo. (Foto: Ridehesten.com)

For de unge 5- og 6-årige heste blev der i går afviklet første af to kvalifikationsklasser til finalen. I 6-års klassen lykkedes det, i lighed med klassen for 5-års heste, der blev afviklet fra morgenstunden, flere danskere at ride fejlfrit, og dermed står de med en god udgangsposition forud for dagens anden kvalifikation. I første kvalifikation for 6-års heste lykkedes det for fire danske ekvipager at klare banen fejlfrit: Søren Knudsen/Camarque e.Cassini II Tine Rytter/Assendruplunds Cayman e. Cajus Karina Truelsen/Aniviero Z e. Animo II Søren Knudsen/Coulthard e. Colman mens Ulrik Clemmensen og Confidence e. Colman fortsat er inde i kampen om en finaleplads, da de blev noteret for en tidsfejl.

Ridehesten er naturligvis i Falsterbo og i augustnummeret kan man læse meget mere om stævnet.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner