Det sker i Aachen de kommende dage

29-06-2022 06:40

CDIO Aachen: Der summer af liv i Aachen, hvor verdens største og mest populære ridestævne er i gang. I dag skal dressurrytterne for første gang i aktion, når der rides CDI4* Grand Prix i eftermiddag. Få et overblik over, hvordan dagene forløber her i nyheden

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Bohemian ved gårsdagens vettjek. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Der er lagt op til nogle vanvittigt spændende dage ved CHIO Aachen, hvor Danmark har hele otte ekvipager til start fordelt i CDIO5*, CDI4* og ungrytterklassen. I dag er første konkurrencedag for dressurrytterne, og her er Andreas Helgstrand, Lone Bang Larsen og Cathrine Laudrup-Dufour til start i CDI4* Grand Prix, som starter klokken 16.30. Andreas og Jovian lægger ud som første ekvipage i klassen, hvor der er 23 ekvipager til start.

Anna Kasprzak skulle have været til start i Aachen på Addict de Massa, men hun vil i stedet ride ved det internationale stævne i Falsterbo om 14 dage.

De danske ryttere har følgende starttider i dag:

Klokken 16.30 - Andreas Helgstrand / Jovian
Klokken 19.30 - Lone Bang Larsen / Thranegaardens Rostov
Klokken 19.47 - Cathrine Laudrup-Dufour / Bohemian

Fakta
Følgende danskere kommer til start i Aachen:

CDIO5* Nations Cup

  • Carina Cassøe Krüth / Heiline’s Danciera
  • Cathrine Laudrup-Dufour / Vamos Amigos
  • Daniel Bachmann Andersen / Marshall-Bell
  • Nanna Skodborg Merrald / Atterupgaards Orthilia

CDI4*

  • Andreas Helgstrand / Jovian (Grand Prix + Grand Prix Special)
  • Cathrine Laudrup-Dufour / Bohemian (Grand Prix + Grand Prix kür)
  • Lone Bang Larsen / Thranegaardens Rostov (Grand Prix + Grand Prix kür)

CDIY

  • Sara Aagaard Hyrm / Atterupgaards Cooper
Fold up

Tidsplanen for dressur hele ugen:

Onsdag: 

  • Klokken 14.00 - CDI4* FEI Prix St. Georges
  • Klokken 16.30 - CDI4* FEI Grand Prix 

Torsdag:

  • Klokken 09.30 - Grand Prix CDIO5* Nations’ Cup

Fredag:

  • Klokken 15.30 - Ungrytter-klasse
  • Klokken 17.45 - Grand Prix Special CDI4*
  • Klokken 20.00 - Farvel til Isabell Werths  Bella Rose

Lørdag:

  • Klokken 08.30 - Grand Prix Special CDIO5* Nations’ Cup
  • Klokken 16.00 - Ungrytter-kür
  • Klokken 17.30 - Præmieoverrækkelse CDIO5* Nations’ Cup
  • Klokken 19.00 - Intermediate I
  • Klokken 21.30 - Grand Prix Kür CDI4* under floodlight

Søndag:

  • Klokken 10.00 - The Dressage Grand Prix of Aachen CDIO5* Kür

Stævnet start - og resultatlister. 

Fakta
Livestream på ClipMyHorse

Hele stævnet livestreames via ClipMyHorse HER. Det er muligt at se livestream gratis via en computer hvis man ikke åbner videoen i fuld skærm, men blot beholder den i almindelig/lille størrelse. Det kan IKKE ses gratis på tablet eller telefon, kun via computer.

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing