DM i dressur for junior- og ungryttere

02-08-2011 09:47

Signe Wiese

Ringsted Sports Rideklub glæder sig til at byde velkommen til årets danmarksmesterskab for junior- og ungryttere. Stævnet afholdes i d. 26. - 28. august på Team Cabe, Ringsted
Copyright Ridehesten.com
Med al sandsynlighed vil bl.a. rytterne fra det danske juniorlandshold kunne opleves ved DM i Ringsted. Her er holdet fanget under EM på Broholm, hvor juniorholdet red en sølvmedalje hjem. (Foto: Ridehesten.com)

Mesterskaberne består af to indledende afdelinger og en finale. Efter 1. afdeling går de bedste 24 ekvipager videre til 2. afdeling. For at gå videre i finalen skal ekvipagerne kvalificere sig blandt de bedste 15 i 2. afdeling. Det er resultatet fra samtlige tre afdelinger af mesterskabet, der tæller med, når den endelige vinder skal findes. Udover mesterskabsklasserne vil der være klasser fra MB til Intermediare II på programmet. I forbindelse med stævnet har man investeret i nye toplag til to af banerne, idet der er anlagt Nosto fiberbund. Klubben har tidligere været vært for hold DM pony samt individuel pony, og håber naturligvis at kunne leve op til forventningerne igen i år. Ringsted Sports Rideklub søger flittige hjælpere til stævnet, og ønsker du at give en hjælpende hånd, kan klubben kontaktes på teamcabe@hotmail.com. Proportionerne og mere info kan ses via links til højre. Kilde: Pressemeddelelse

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen