5-stjernet international dressurdommer, overdommer og dyrlæge, Hans-Christian Matthiesen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Mange forskellige faktorer spiller ind i, at der de seneste år er kommet stort fokus på hestevelfærd særligt i sporten. Samfundet har udviklet sig, så der er blevet tale om ridesportens ”Social License to Operate”, ligesom nogle forfærdelige sager har set dagens lys både herhjemme og i udlandet. Det har medført et stort pres for forandring, og det er særligt dressursporten, der er kommet under lup.

– Hele den her tiltrængte debat om, hvordan hestene har det i træning og konkurrence er med til at påvirke måden, dressurbedømmelserne foregår på. Men der har altid været debat om træningsmetoder mv. Går man tilbage til tiden med Anky van Grunsven, var der også heftig debat. Det handlede i første omgang ikke så meget om måden, hestene blev præsenteret inde på banen, men mere om træningsmetoderne, indleder 5-stjernet international dressurdommer og dyrlæge Hans-Christian Matthiesen (HC) og fortsætter: – Diskussionen er blevet mere raffineret siden da, og jeg vælger at tro på, at vi er kommet videre derfra. Jeg tror også, sporten er blevet mere åben for, at der er nogle ting, vi skal have revideret.

Grundstenene blev lagt i 90’erne
Dressur er en relativt konservativ sportsgren, der er traditionelt bundet op i forhold til regler, udstyr, vaner og kultur. Sporten har således ikke nødvendigvis været særlig god til at kigge til forskning, ny viden eller alternativer til det, man har gjort. At sporten er konservativ, forplanter sig ifølge HC også over i måden, den vurderes på, altså bedømmelserne. Nutidens bedømmelsessystem har sine rødder tilbage i slutningen af 90’erne.

– Det var en tid, hvor der skete rigtig meget i dressur. Küren var kommet frem på det tidspunkt, men det var lige inden, den for alvor vandt folkets hjerter. Der begyndte at ske noget i bedømmelserne, fortæller HC og fortsætter: – Det havde også noget at gøre med, at vi så heste med mere kapacitet; større gangarter og fysisk formåen. Dressur blev mere populært, og man gik efter noget mere energisk og iøjnefaldende i ridningen. Eksempler på det var Ulla Salzgeber og Rusty samt lidt senere Andreas Helgstrand og Matiné, som begge stod for en masse energi og elasticitet. Det var nyt og spændende.

Dengang var opbygningen i dommerkollegiet lidt anderledes, og det betød, at der sad nogen i toppen, som gav tonen an ift., hvad det var, man gerne ville se i dressuren.

10’erne: Verdensrekordernes tid
Udviklingen skete ikke over natten, men forplantede sig gradvist ud i sporten, og i mange år har der således været fokus på mere udtryk hos hestene – at det skulle se mere imponerende ud.

Samtidig hænger udviklingen i sporten også sammen med, at hestematerialet har udviklet sig i kraft af...

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her