Annika Knudsen Lorentsen
Dansk Ride Forbund har opdateret bruttogrupperne i dressur for både senior og U25. Ved denne opdatering er flere ekvipager kommet ind i bruttogrupperne, mens andre udgår. Ændringerne er foretaget på baggrund af seneste resultater, sportslig udvikling samt de perspektiver, der vurderes i forhold til udvikling af ekvipagerne samt deltagelse ved fremtidige internationale konkurrencer og mesterskaber.
Formålet med opdateringen er at skabe mere dynamiske bruttogrupper, der i højere grad afspejler de aktuelle sportslige præstationer og udviklingen blandt ekvipagerne. Bruttogrupperne skal være et aktivt værktøj i arbejdet med bruttogrupperne og mesterskabsforberedelse, og derfor vil der fremadrettet være løbende justeringer i gruppernes sammensætning.
Bruttogrupperne er ikke en udtagelse til mesterskaber, men et udtryk for de ekvipager, der aktuelt indgår i forbundets sportslige arbejde og langsigtede planlægning. Bruttogrupperne er et vigtigt værktøj i især talentudviklingen, hvor vores landstrænerteams har mulighed for at styrke og udvikle ekvipagerne.
Målet er at sikre størst mulig fleksibilitet i bruttogrupperne, så de ryttere og heste, der præsterer på højeste niveau, løbende får mulighed for at indgå i bruttogrupperne. Ryttere der i et år ikke ønsker at være til rådighed for Danmark, kan ikke være en del af bruttogruppen på det pågældende niveau.
Elitesportschef Susie Dannemand udtaler i en pressemeddelelse fra Dansk Ride Forbund:
– Vi i Eliteafdelingen arbejder løbende med at udvikle og justere vores bruttogrupper og deres sammensætning. Til efteråret introducerer vi nye kriterier, særligt for perspektivgrupperne, men mere om det senere. Bruttogrupperne har tidligere typisk været fastlagt i ½ til 1 år ad gangen, vi ønsker fremover – uden at det bliver en svingdør – større fleksibilitet, så vi i højere grad kan tilpasse os den enkelte atlets udvikling og situation.
Hvis man kigger på A-gruppen for senior, er der sket nogle ændringer. Andreas Helgstrand er ikke længere en del af A-gruppen, men er rykket ned i B-gruppen. Til gengæld er hans søn Alexander Yde Helgstrand en del af A-gruppen for senior modsat tidligere, hvor han var i B-gruppen. Alexander er grundet hans alder fortsat også en del af U25-gruppen. Lone Bang Zindorff er ikke længere en del af A-gruppen, men er rykket til B-gruppen, mens Nanna Merrald, der tidligere var en del af A-gruppen ikke længere er en del af landsholdet. Karoline Rohmann, der tidligere var en del af B-gruppen er rykket op i A-gruppen. Anna Toosbuy Rasch, Anna Zibrandtsen, Carina Cassøe Krüth, Cathrine Laudrup-Dufour, Daniel Bachmann Andersen og Nadja Aaboe Sloth er alle fortsat en del af A-gruppen.
De opdaterede bruttogrupper:
Senior
A-gruppe:
B-gruppe:
Perspektiv gruppe:
U25 bruttogruppe
Den primære gruppe:
U25 Perspektiv gruppe
/Dansk Ride Forbund