Dressurføl med udstråling på auktion (video)

28-08-2021 17:12

Annika Knudsen Lorentsen

Den 4. september holder Dansk Varmblod Elitefølauktion ved KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg, og her kommer 50 fremragende føl under hammeren. Vi vil løbende præsentere føllene, og her ser vi nærmere på fire lækre dressurføl

Copyright Ridehesten.com
Faccini Hena e. Blue Hors Farrell/L'Espoir (opdr. Hena Dressage ApS). Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

50 super interessante føl er udvalgt til årets Elitefølauktion, som afholdes af Dansk Varmblod den 4. september på Vilhelmsborg. Auktionen er en live-auktion i forbindelse med Eliteskuet, men man kan byde på føllene online allerede fra den 2. september kl. 17.00. Som optakt til auktionen vil vi løbende præsentere føllene, og nedenfor kan i se mere om fire af de dressurføl, der er på auktion. 

Hingsteføl med fremragende gangarter
Katalog nr. 102, Gørklintgårds Souvenier e. Gørklintgårds Santos/Blue Hors Don Schufro (opdr. Gørklintgård v/Jørgen Ravn) er et dressurføl med en fantastisk udstråling og virkelig gode gangarter. 

Bag dette føl er der tre elitehopper i lige linje. Morgen er dobbelt eliteskuedeltager, og blandt føllets søskende kan man finde hele fem følskuefinalister og flere eliteskuedeltagere. Stammen står bag et stort antal af gode sportsheste, og tæller både B-, A- og S-heste. 

Se video af føllet nedenfor. 

Elegant hingsteføl med gode bevægelser
Katalog nr. 113, Camner's Glamourhit e. Glamourdale/Sandro Hit (opdr. Camilla Nergaard) er et hingsteføl med udstråling og af særdeles god type. Dette føl er højtstillet, storrammet og elegant, og så er det virkelig velgående med god rummelighed og balance i sine gangarter. 

Stammen byder også på gode sportsheste, og moren selv har konkurreret i M-klasser, mens hun er mor til flere heste, der har gået på S-niveau. Dette føl er udtaget til Eliteskuet. 

Se video af føllet nedenfor. 

Elegant og udtryksfuldt hingsteføl
Foo Fighter B e. Floriscount/Franklin (opdr. Ida Brynildsrud) har katalog nr. 115 og er et langbenet og elegant hingsteføl. Han er vellinjeret og udtryksfuld. Dette føl bevæger sig med en natulighed og fjedrer igennem hele kroppen. 

Dette føls stamme er også interessant og tæller indtil flere føl, der har fået ærespræmie i Dansk Varmblod, ligesom føllet er ud af en stamme med flere hovedstambogshopper.

Se video af føllet nedenfor. 

Harmonisk dressurføl med god attitude
Katalog nr. 120, Faccini Hena e. Blue Hors Farrell/L'Espoir (opdr. Hena Dressage ApS) er et harmonisk og velrejst hingsteføl af fremragende type. Føllet bevæger sig med en særdeles god og stor smidighed, ligesom han har en god rummelighed i alle tre gangarter. 

Føllet er efter China Skovvang, som er kåret med sølvmedalje og A-hest i dressur. Føllet er ud af en af de bedste hoppestammer i Danmark, og man finder fire medaljehopper i lige linje. I stammen finder man desuden den kårede hingst Wilson Skovvang. 

Se video af føllet nedenfor. 

Se hele kataloget HER.

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen