Dufour topplaceret i international debut (video)

17-10-2020 15:07

Cathrine Dufour debuterede 8-årige Vamos Amigos internationalt ved World Cup stævnet på Vilhelmsborg, og de kom ind på andenpladsen. Cathrine var ovenud tilfreds med sin uerfarne hest, der har potentiale til det helt store

Nyheden fortsætter efter annoncen

15 ryttere deltog i CDI*** Dressurens Venner Grand Prix, og det blev til østrigsk sejr til Victoria Max-Theurer og Abegglen DH NRW e. Ampere med 74,174% Den elegante 10-årige vallak var fejlfri i programmet, men i skridtreprisen var hesten gangartsmæssigt knap så overbevisende som i trav og galop, og det kostede dyre points. 

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Vamos Amigos kom ind på andenpladsen i deres internationale debut. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Vi havde fornøjelsen af at se Cathrine Dufour og Vamos Amigos e. Vitalis i Grand Prix ved DM-stævnet ved Equitour Denmark. Der er nu gået godt en måned siden da, og Vamos Amigos har udviklet sig i særdeles positiv retning, og han er nu ved at finde sig tilpas i dressurens højeste niveau. Det glæder Cathrine, som man kan høre i interviewet her i nyheden. Cathrine scorede 73,457% i et fejlfrit program. Vamos Amigos viser flot løft og god rytme i piaffen, men han bliver endnu lidt svingende for at holde balancen. Det udvikler sig med øget styrke, så der er potentiale til topkarakterer i de svære øvelser. – Jeg er mega stolt af ham, sagde hun, han lader sig ikke påvirke af stemningen, men prøver at forstå, det han skal.

Copyright Ridehesten.com
Tyske Helen Langehanenberg og Annabelle kom ind på tredjepladsen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tyske Helen Langehanenberg kom ind på tredjepladsen med det højbenede Annabelle e. Conteur. Parret er med på den tyske A-trup, med fokus mod OL. I dag scorede de 71,391% 

Se resultatet af klassen HER

 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen