DV-hest i top af Nations Cup

20-05-2023 09:30

Annika Knudsen Lorentsen

I går blev en Dansk Varmblodshest placeret i toppen af Longines EEF Series Nations Cup i Peelbergen, hvor han med sin spanske rytter Sergio Alvarez Moya gik to nulrunder, der hjalp Spanien til en tredjeplads

Copyright Ridehesten.com
Peter Moos i sadlen på Usher, som i dag hedder Puma HS. Foto: Ridehesten.com/Nanna Nørgaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går var der EEF Series Nations Cup i den vesteuropæiske liga, og på startlisten var Dansk Varmblodshesten Puma HS e. Untouchable/ Party Dance (opdr. Aino Moos Horses), som i Danmark var kendt under navnet Usher

Sammen med sin spanske rytter, Sergio Alvarez Moya, leverede Puma HS to fejlfrie runder, og dermed hjalp ekvipagen det spanske hold til en top-3 placering i nationsspringningen. 

Nations Cuppen blev vundet af Frankrig, mens det var det argentinske hold der sikrede sig andenpladsen. Både Frankrig og Argentina var fejlfrie over begge runder, og skulle derfor afgøre konkurrencen i en omspringning, mens Spanien var det eneste hold der sluttede med 4 fejl. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 10-årige danskavlede vallak Puma HS fik sin internationale debut til i 2020 med Jürgen Krackov i sadlen. Han red vallakken frem til slutningen af 2022, hvor Sergio Alvarez Moya overtog tøjlerne. Han har siden redet mange internationale stævner i sadlen på ham, og de har blandt andet deltaget i 160 cm tidligere i år i Vejer de la Frontera. 

Resultat fra Nations Cup.

 

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen