DV-heste har succes i Vilamoura

15-11-2022 16:58

Annika Knudsen Lorentsen

Flere Dansk Varmblodsheste, herunder den 7-årige Holsteins Marisha som i dag blev nr. 3, har haft succes ved det internationale stævne i portugisiske Vilamoura og opnået flotte placeringer

Copyright Ridehesten.com
Adir Dias de Abreu med Holsteins Marisha. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev Dansk Varmblodshoppen Holsteins Marisha e. Marius Claudius/ Kermo's White Talisman (opdr. Familien Holstein) placeret i en 135 cm-klasse for 7-års heste. Det gjorde hun med sin rytter, portugisiske Adir Dias de Abreu, som pt. rider hende for avlerne. 

Ekvipagen havde for to uger siden også succes ved stævnet, hvor de blev nr. 2 i en klasse for 7-års heste. I dag blev det til en tredjeplads i et skarpt felt med i alt 42 ekvipager. 

Se video af Holsteins Marisha nedenfor.

Nyheden fortsætter efter annoncen

A.N.-heste i god form
Det er ikke kun familien Holstein der kan glæde sig over succes i Portugal. Anja og Niels Jørgen Nielsen har også avlet to heste, som er til start ved stævnet. 

Den ene er den 7-årige A.N. Barney e. Balou/ Carmargue, som med én tidsfejl blev nr. 11 i en 145 cm høj rankingklasse i lørdags. Vallakken blev redet af spanske Álvaro González de Zarate Fernandez. 

I søndags var det hesten A.N. Cassius e. Cabachon, der ligeledes er avlet af Anja og Niels Jørgen, der tog en flot placering. Han blev med irske Sean Monaghan nr. 4 i en 140 cm-klasse efter en spændende omspringning. Der var hele 83 ekvipager til start i klassen.

Copyright Ridehesten.com
A.N. Barney da han blev redet af Karen Møller Rohde. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen