Anna Pørtner
Dansk Varmblod har frem mod UVM i springning arrangeret to dages springtræninger hos landstræner Bo K. Møller og berider Kristian Skovrider på Stutteri Ask. De finder sted den 2. juni og igen den 28. juli, og her får man altså mulighed for at teste formen af og vise sig frem for Bo og Kristian.
Springtræningen er primært tiltænkt ryttere på 5- og 6-års springheste, men der er dog også åbent for 7-års springheste. Træningerne er tænkt som forberedelse til UVM på Zangersheide i september, men man er velkommen til at deltage med sin unge DV-hest, selvom man ikke har ambitioner om at være en del af forbundsteamet ved verdensmesterskaberne. Det betyder derfor også, at der ikke er noget krav om, at man skal have tilmeldt sin hest til UVM-bruttolisten for at deltage i træningerne.
Der er endnu ikke et særlig stort antal heste tilmeldt UVM-bruttolisten, som er et grundlæggende krav for at kunne komme i betragtning til det forbundsteam, som Bo K. Møller og Kristian Skovrider sammensætter efter championatsfinalerne i springning på Stutteri Ask, som finder sted i august.
Hvis man er i tvivl om de nye minimumskrav, som FEI og WBFSH har indført for deltagelse ved UVM i springning på Zangersheide, så vil deltagerne på de to springtræninger blive orienteret nærmere om dette.
For at deltage i springtræningerne skal man tilmelde sig, og sidste tilmelding for springtræningen den 2. juni er den 26. maj. Prisen for deltagelse er 450 kr. pr. gang. Tilmelding skal ske på Dansk Varmblods hjemmeside. Træningerne afholdes som skrevet på Stutteri Ask i Martofte.
Om UVM-bruttolisten
For at komme i betragtning til udtagelse til UVM på Zangersheide, skal man være tilmeldt bruttolisten. Tilmeldingen til bruttolisten sker ligeledes via Dansk Varmblods hjemmeside.
I springning skal ryttere, som vil i betragtning til udtagelse til UVM tilmelde sig bruttolisten. Vinderen af championatsfinalerne på Stutteri Ask, altså den bedst placerede DV-hest, er selvskrevet til en plads til UVM, men skal ligeledes tilmelde sig bruttolisten og overholde MER.
Henover sæsonen vil Bo K. Møller og Kristian Skovrider følge de tilmeldte ekvipagers resultater, og efter championatsfinalerne på Stutteri Ask i august, vil der så blive sat forbundsteams til UVM på Zangersheide.
Om MER - Minimum Eligibility Requirements
World Breeding Federation for Sportshorses (WBFSH) og Fédération Équestre Internationale (FEI) offentliggjorde den 11. maj en væsentlig opdatering af rammerne for den nationale udtagelse af heste til verdensmesterskaberne for ungheste.
Det betyder, at der fra nu indføres Minimum Eligibility Requirements for deltagelse i mesterskaberne. Dansk Varmblod har strammet minimumskravene for deltagelse for at sikre, at de ekvipager, der bliver udtaget til UVM, kan honorere kravene ved verdensmesterskaberne.
Kvalifikationskravene for Dansk Varmblod bliver som følger:
Kun resultater opnået i indeværende udendørssæson er gældende. Resultaterne skal opnås ved CSIYH-stævner, nationale B-stævner samt ved deltagelse i 5-, 6- eller 7-års-klasserne ved Falsterbo Horse Show.
For at være kvalificeret til eventuel udtagelse skal DV-heste opnå følgende: