Annika Knudsen Lorentsen
Anden dag ved EM er ovre i spanske A Coruña, og det har været en god dag for de danske ryttere, som igen leverede gode præstationer.
Både Andreas Schou, Søren Møller Rohde og Zascha Nygaard Lill leverede runder med ét nedslag, mens Caroline Rehoff Pedersen leverede hendes anden fejlfrie runde ved mesterskabet. Gårsdagens resultater sammenlagt med dagens resultater, giver Danmark samlet 21,72 fejl, og det rækker til en foreløbig 9. plads. Det er de 10 bedste hold, der går videre til morgendagens finaler, hvor der rides om medaljer.
Landstræner Bo K. Møller er med danskerne i det spanske, og han fortæller, at målet allerede er indfriet, men at der selvfølgelig er forhåbninger for et avancement i morgen, hvis de danske ryttere kan fortsætte det høje niveau.
I videoen nedenfor kan I høre Bo fortælle mere.
Foreløbigt er det Storbritannien der fører med blot 3,96 fejl. Den foreløbige andenplads har Tyskland med 4,19 fejl, mens Belgien ligger foreløbigt 3'er med 4,61 fejl.