DV's reg. 5 indbyder til kursusaften

16-11-2011 12:15

Signe Wiese

Avl
DV´s nye avlsplan 2020 – hvordan når vi målet? Det bliver hovedtemæt på reg. 5's kursusaften, der afholdes onsdag den 23. november på Vilhelmsborg
Copyright Ridehesten.com
Avler og hingsteholder Jørgen Schmidt, der her ses sammen med sin kone Stina og Årets Springbetonede 3-års hoppe, Bøgegårdens Quintana, holder oplæg på reg. 5's kursusaften. (Foto: Ridehesten.com)

Dansk Varmblod har lavet et udkast til ny avlsplan for 2012-2020. Region 5 sætter fokus på, hvordan avlsmålet nås. Der har allerede været afholdt en kursusaften om emnet, hvor det drejede sig om hingstenes rolle, og onsdag den 23. november kl. 19 følger den næste kursusaften med hopperne i centrum. Det foregår i Inspektørboligen på Vilhelmsborg. To avlere, der har opnået imponerende resultater, nemlig Jørgen Schmidt, Stutteri Bøgegården, og Joan Andreassen, Stutteri UNO, indleder. Jørgen Schmidt, der også er hingsteholder, har blandt mange andre flotte resultater i år haft den bedste springhest blandt de tre-årige DV-hopper ved DV Eliteskue. I forbindelse med Stutteri UNO behøver man blot sige UNO Donna Unique, vinder af VM for ungheste i Verden. De to avlere kommer ind på, hvordan de er nået så langt, som de er, og hvordan vi kommer videre med avlen. Mere info om pris, tilmelding m.m. via link til højre.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen