DV's repræsentantskabsmøde i gang

22-04-2023 10:18
Avl

Dansk Varmblod holder i dag ordinært repræsentantskabsmøde på Hotel Legoland i Billund, og mødet er netop begyndt med formandens beretning

Copyright Ridehesten.com
Til højre i billedet formand Jan Pedersen og til højre for ham hovedbestyrelsen. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som traditionen foreskriver det, starter det årlige møde med at synge Den danske sang er en ung blond pige, og når alle har sunget stemmerne varme, begynder mødet. Første punkt på dagsordenen drejer sig om at få valgt en dirigent af mødet, og det blev endnu engang Carsten Lorentzen, der blev valgt med klapsalver.

Formandens beretning ved Jan Pedersen om forbundets virksomhed i det forgangne år – 2022 og ligeledes de første måneder af 2023. Formandens beretning for selve 2022 kan i øvrigt læses i magasinet Ridehesten 01/2023.

Dagsordenen omfatter endvidere Casper Cassøes fremlæggelse af det reviderede regnskab og endvidere fastlæggelse af kontingenter.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter avlskonsulent Karina Christiansens aftrædelse er der ingen avlsfaglig beretning ved dette års repræsentantskabsmøde, men i stedet for vil der være en gennem af organisationsplan og ansvarsfordeling for sekretariatet.

Mødet byder selvfølgelig også på hædring af de mange opdrættere, som i det forgangne år har opdrættet en hest, der er tilkendt opdrættermedalje.

Dagsordenen byder også på behandling af indkomne forslag, valg af revisorer, punktet eventuelt og til sidst et fagligt oplag af stambogsfører Maiken Holm, SEGES, om Dyresundhedslovens krav til CHR, Traces, betydning af konsumudelukkelse samt information om ny Hestedatabase.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen