Efter brækket ben: Vitiki mod OL i Tokyo (video)

25-09-2019 11:17

Annika Knudsen Lorentsen

Den 11-årige Vitiki styrtede ved det store CSIO-stævne i Aachen sidste år under en omspringning i 160 cm-klassen og her brækkede Vitiki benet. Vitiki har netop gået sit første stævne siden ulykken og nu er rytter Yuri Mansurs største håb af vallakken kan komme med til OL i Tokyo næste år

Copyright Ridehesten.com
José Cristiano Pereira Wilken Bicudo og Vitiki på Riders Cup tilbage i 2014. Her var vallakken 6 år. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Under omspringningen i 160 cm-klassen ved CSIO5* stævne i Aachen sidste år styrtede den brasilianske rytter Yuri Mansur og Vitiki e. Valentino/For Expo, og her brækkede vallakken benet. 

Nu, blot 14 måneder efter ulykken, er Vitiki tilbage på stævnebanerne, hvor han ved CSI2*-stævne i St. Tropez gik med blot en enkelt tidsfejl i både 120 og 125 cm. Til Horse & Hound fortalte Yuri om den mirakuløse "vej", som har gjort at hesten nu er tilbage på springbanen. 

– Først var prognosen, at Vitiki ville komme til at gå fint igen, men at han ville komme tilbage i sporten ville blive svært, på grund af, at denne type skade normalt er meget kompliceret. 

To dygtige dyrlæger har taget stor del i vallakkens helbredelse, og det var dyrlæge Jack Snyder, som foretog operationen umiddelbart efter ulykken.

 – Jack Snyder lavede et fantastiske arbejde, fortæller Yuri og fortsætter:

– På grund af, at Vitiki er en rolig hest, som er meget intelligent, gjorde han ingen dumme ting i de tidlige dage at hans heling. Et af de eneste problemer vi har haft på vejen, var at Vitikis hud blev meget medtaget under forbindingen, så vi var nødt til at tage den af tidligere end egentligt planlagt. 

I starten af genoptræningen begyndte vallakken med at skridte for hånd og det gik fint i starten, indtil vallakken blev trappet op i tid. 

Vitiki startede sin karriere med den brasilianske rytter José Christiano Pereira Wilken Bicudo, og sammen konkurrede de internationalt fra 2013 til 2017 i klasser op til 135 cm, hvor de blandt andet var til start i Danmark på Riders Cup. Herefter har Yuri Mansur konkurreret på vallakken, og sammen rykkede de hurtigt op i 145 cm-klasser, og allerede i starten af 2018 red parret sammen en 160 cm klasse i Wellington. Ved stævnet i Aachen i juli 2018 red parret fejlfrit i 160 cm-klassens hovedrunde, men styrtede desværre i omspringningen. Alligevel endte parret som nr. 8.

– Det var en katastrofe, han blev virkelig halt. Min hjerte sank, men det sjove med denne hest er, at ikke et sekund, er vi stoppet med at tro på at han ville komme sig helt. Det lyder skørt, men jeg har altid vist at han ville komme tilbage på topniveau. Virkeligheden har været hård, men vi er kommet igennem det, fortæller Yuri. 

En periode blev vallakken svær at håndtere for hånd og derfor valgte Yuri i stedet at skridte ham med rytter, og det var et godt valg. I juni tog Vitiki sit første spring siden ulykken og nu har han netop gået sin første konkurrence. 

Stævnet var en fantastisk milepæl for den brasilianske rytter, som ikke kun havde Vitiki med, men også hans hoppe Babylotte e. Dollar Du Murier/Concorde var med igen efter en seneskade.

– Det var en følelsesladet dag. At opleve dette igen, den fantastiske følelse og måde Vitiki springer, det var ufatteligt. Sidst han var til et stævne brækkede han benet, så jeg var lidt nervøs for, hvordan han ville tage det, at være tilbage på banen, fortæller Yuri om oplevelsen og tilføjer:

– Da jeg red mod den første forhindring, var han præcis som før. Det har fået mig til at indse, at denne sport udelukkende handler om hestene, og følelsen af, at have begge tilbage ved stævnerne, er bare vildt.

OL i Tokyo?
Der er under et år til OL i Tokyo, og Horse & Hound har spurgt Yuri, om Vitikis historie kan få en eventyrlig slutning med deltagelse ved OL:

– OL er målet for både Vitiki og Babylotte, hvis Vitiki kan nå der til, vil det være en utrolig historie. Jeg ved godt det nok ikke er realistisk, men jeg tror på at det kan lade sig gøre.

Nedenfor ser du en video fra Yuris Facebookside af Vitiki ved konkurrencen i St. Tropez forrige uge. Og længere nede kan du se videoen af vallakken fra Aachen sidste år, hvor parret ned en flot fejlfri runde i hovedrunden på 160 cm.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner