Thomas Bach Jensen
Ejlif Skøtt har i 50 år drevet virksomheden Odense Int’l Hestetransport, og opererede de første år fortrinsvist i Danmark, men specialiserede sidenhen virksomheden til international hestetransport. Virksomheden kører hver uge adskillige tusinde kilometer med heste i EU og har autoriserede køretøjer til hestetransport i England.
I samarbejde med førende flyselskaber arrangerer Ejlif ligeledes transport til oversøiske destinationer via sin virksomhed Horses by Air ApS, der har 20-års jubilæum.
Virksomhederne har kontor på familiens naturskønne hesteejendom i udkanten af Odense, hvor de også har en transitstald, som giver mulighed for central samling af rejseheste, inden afrejse mod deres endelige destination.
Mens Ejlif selv er jagtrytter, brænder hans hustru og datter for dressursporten, og alle chauffører er hestefolk og aktive eller tidligere ryttere. I dag den 9. december 2025 kan Ejlif Skøtt fejre sin 70-års fødselsdag.
Ridehesten ønsker varmt tillykke.