Eksmand kendt skyldig i drab igen

25-02-2024 12:56

Springrytter Iben Salling Syriks eksmand blev i maj 2023 ved Retten i Kolding dømt skyldig for drabet på sin ekskone, men han ankede dengang dommen, der lød på 12 års fængsel. Nu har Vestre Landsret oplyst, at de er kommet til samme afgørelse

Copyright Ridehesten.com
Iben Salling Syrik og Habiba i 2017. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Siden springrytter Iben Salling Syrik blev fundet død den 9. december 2019 i et udendørs spabad ved sine forældres sommerhus nær Give, har mange fulgt sagen, hvor den dræbtes eksmand, Kim Søemod, var mistænkt for drabet. Han har nægtet sig skyldig i drab og blev løsladt efter grundlovsforhøret.

Først halvandet år senere kom der et gennembrud i dagen, da dykkere fra Søværnets Dykkertjeneste fandt den jernstang, som Iben var blevet slået med, i en sø i Vonge. Derfor blev han anholdt og varetægtsfængslet igen i december 2021. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Byretten i Kolding fandt den 8. maj 2023 skyldig i drab, og afsagde dengang en dom på 12 års fængsel til den 45-årige mand, som på retssagens første dag erkendt, at han slog Iben i hovedet med en jernstang. Han valgte dog at anke dommen til frifindelse, hvilket betyder, at retssagen skulle starte forfra og denne gang i landsretten.

Den nu 46-årige Kim Søemod er nu endnu en gang kendt skyldig i drab på sin ekskone, skriver Vestre Landsret i en pressemeddelelse. Landsretten er altså kommet frem til samme afgørelse som byretten sidste år, hvad angår selve skyldskendelsen. 

Strafudmålingen bliver først fastsat 13. marts, men ved byrettens afgørelse sidste år blev den skyldige dømt til 12 års fængsel og derudover at betale 273.999 kroner i erstatning til sin søn, 169.000 kroner til boet efter Iben, 100.000 kroner til Ibens mor, 100.000 kroner til Ibens stedfar samt sagens omkostninger. Nu afventes Vestre Landsrets strafudmåling.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen