EM 2021 aflyses i alle OL-discipliner

08-05-2020 19:37

Annika Knudsen Lorentsen

FEI har besluttet at aflyse europamesterskaberne 2021 i OL-disciplinerne, og det gælder derfor for de fire discipliner: springning, military, dressur og paradressur

Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth der vandt guld ved EM i Rotterdam 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

EM i de olympiske og paralympiske discipliner; springning, military, dressur og paradressur vil ikke blive afholdt i 2021 på grund af de reviderede datoer for OL i Tokyo næste år. Mesterskabet arrangeres fortsat for de discipliner som ikke er en del af OL. 

Budapest (Ungarn) ville have været vært for EM i fem discipliner til næste sommer i perioden fra 23. august til 5. september. Men det faktum, at OL er blevet skubbet et år, gør, at det ikke længere er muligt at afholde EM i springning, dressur og paradressur, som var blandt de fem discipliner der skulle have været afviklet i Budapest. Arrangørerne har valgt at opretholde afviklingen af de to øvrige discipliner kørsel og voltigering, blandt andet som en led i fejringen af 50-års jubilæet for EM i kørsel i Budapest tilbage i 1971. 

EM i military var planlagt til at finde sted fra den 11. til 15. august 2021 i Haras du Pin i Frankrig, men også dette har man besluttet at aflyse, som følge af udsættelsen af OL. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

OL vil blive afholdt fra den 23. juli til 8. august 2021, mens PL løber af stablen den 24. august og fortsætter frem til og med den 5. september 2021.

– Sammen med arrangørerne i både Budapest og Haras du Pin, samt i samarbejde med de ungarske og franske nationale forbund har vi undersøgt enhver mulihed for at redde mesterskaberne i 2021, fortæller FEI's generalsekretær Sabrina Ibáñez og fortsætter:

– Men vi er nået til den beklagelige beslutning, at det ganske enkelt ikke er muligt at have disse vigtige begivenheder så tæt på OL og PL næste år. Selvom der er nogle nationer, der har nok hestekræfter til at sende stærke hold til både OL og PL, og så samtidig til EM i alle fire discipliner, så er vi nødt til at tilbyde lige vilkår til alle lande. Det kan vi ikke gøre i denne sag, og derfor har vi besluttet at fokuserer på Tokyo næste år. 

Kilde: Eurodressage.com

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen