EM Arezzo: Dansk 5. plads i springning

26-07-2013 19:56

Signe Wiese

Ved EM for ponyryttere i Arezzo i Italien er springrytternes holdkonkurrencen i dag blevet afgjort. Tyskerne tog guld, mens danskerne bevarede deres 5. plads. De danske militaryryttere har overstået dressuren

Copyright Ridehesten.com
Jessica Toelstang og Nikolina er på en delt foreløbig 1. plads ved EM. (Foto: www.hestebilleder-bornholm.dk)

Holdmesterskabets sidste afdeling blev redet i dag sen eftermiddag. Inden den 2. og afgørende runde lå det danske hold på en 5. plads med sammenlagt 8 fejl, og den placering formåede holdet af bevare. Jessica Toelstang var nok engang den bedste danske rytter med endnu en 0-runde på Nikolina. Clara Hallundbæk og Dibidoe red med 4 fejl, Helena Skare Viller og Cragghouse Griff fik 8 fejl, og Kira Krogsgaard med Adamstown Belle red 2. runde med 12 fejl. Dermed sluttede holdet med i alt 20 fejl i mesterskabet.

Guldet blev vundet af Tyskland, der som det eneste hold sluttede med kun 4 fejl sammenlagt. Der med passerede tyskerne det engelske hold, der ellers havde ligget i spidsen efter 1. runde. Det tyske hold bestod af Philipp Schulze Topphoff, Enno Klaphake, Justine Tebbel, og Lars Volmer. Der var sølv til England med 8 fejl i alt , og bronze til Irland med 12 fejl i alt.

2. runde af holdmesterskabet tæller samtidig som 3. runde af det individuelle mesterskab, og her kan man roligt sige at Jessica Toelstang og Nikolina ligger lunt i svinget til en topplacering. Ekvipagen har endnu ikke taget en bom, og har dermed 0 fejl inden finalen, der rides søndag. Det resultat placerer Jessica på en delt 1. plads inden finalen.

Se resultatet fra holdkonkurrencen HER

Også militaryrytterne har været i fuld gang, og har i dag afsluttet første del af deres konkurrence - dressuren. Den bedste danske ekvipage blev Mette Rise Christiansen med Camelot Damgård, der ligger på en foreløbig 20. plads. I holdkonkurrencen er det danske hold på en 6. plads efter dressuren med 158,50 point. Holdkonkurrencen føres af Frankrig, og det er også en fransk ekvipage - Victor Levecque/Qualitat des Bourdons - der ligger i spidsen for den individuelle konkurrence.

Militaryresultater - individuelt

Militaryresultater - holdkonkurrencen

Konkurrencerne kan følges via live streaming HER

EM pony 2013

Program

Lørdag den 27. juli
09.00 Military Terrænridning
15.30 Dressur Indv. program 1. runde
17.30 Springning B-finale

Søndag den 28. juli
09.00 Dressur Kür
10.30 Military Springning
16.00 Springning Indv. finale

De danske landshold

Dressur
Victoria E. Vallentin - Not For Sale
Anne Sofie Kystol Knudsen - Modderbeek's Flo
Sandra Aagaard Hyrm - Der Harlekin B
Maria Fauerholm Christensen - Vegelins Goya
Nikoline Ravn Jensen (reserve) - Campari W We

Springning
Clara Hallundbæk - Dibidoe
Jessica Toelstang - Nikolina
Helena Skare Viller - Shamrock Bay
Kira Krogsgaard - Adamstown Belle
Mathilde Toyberg - Westside Ranger
Clara Hallundbæk (1. reserve) - Saorsie
Clara Hallundbæk (2. reserve) - Pauldarys Pocket Rocket
Helena Skare Viller (3. reserve) - Cragghouse Griff

Military
Mai Kaas - Kalypso
Mette Rise - Damgaards Camelot
Rikke N. Andersen - Denver
Tobias Jørgensen - Spooky

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald