Endnu en sejr til Birgitte Byrialsens dressurhold

24-10-2016 10:20

Mens det kinesiske dressurhold fra Guangdong-provinsen, som trænes af danske Birgitte Byrialsen i sidste uge vandt det kinesiske dressurmesterskab for hold, dominerede samme ryttere det individuelle mesterskab med flere medalje

Nyheden fortsætter efter annoncen

I onsdagens og torsdagens individuelle konkurrencer blev det til både guld, sølv og bronze til Guangdong-holdets to bedste ryttere. Tirsdag vandt de guld for hold i Prix St. George og onsdag og torsdag blev der redet Intermediaire I og Intermediaire I Kür. Dermed har Birgitte Byrialsens hold for alvor sat sig på det kinesiske mesterskab.

- I Kina kan hver rytter stadig ride to heste alle dage, og det kom os til gode, idet vores bedste rytter, Huang Zhuoqin, netop red to heste alle dage, hvorved han vandt både guld og sølv i det individuelle mesterskab. Vi er selvfølgelig meget glade for disse sejre, som ruster os godt til det prestigefyldte National Games i 2017 og det internationale Asian Games året efter, fortæller Birgitte Byrialsen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

- Dressursporten er i udvikling i Kina i disse år. Ligesom i Europa er kineserne afhængige af sponsorer, og de er ved at indfinde sig, klar til at investere i de helt nødvendige kvalitetsheste. Desuden er der sket en positiv udvikling på dommerfronten. Hvor konkurrencerne tidligere har været domineret af kinesiske dommere, så er der nu et flertal af udenlandske dommere i konkurrencerne. Det har hævet niveauet for vurderingerne og det har været til vores fordel, fordi vi reelt har redet bedre end de andre hold, fortæller Birgitte Byrialsen.

- Desuden har vi fornyligt købt nye heste, fået en ny rytter, Hu Zikang, på holdet og ændret vores strategi. Det har virket. Hvis vi kan holde niveauet, vil det kinesiske landshold komme til at bestå hovedsageligt af vores ryttere, og det bliver med dem vi skal konkurrere ved Asian Games, fortæller holdets cheftræner Birgitte Byrialsen.
Prix St. Georges og Intermediaire I er de højeste klasser der rides i Kina, og ligeledes ved Asian Games.

Copyright Ridehesten.com
Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen