Thomas Bach Jensen
Aftenarrangementet hos Blue Hors fandt sted i den store opvisningshal, og mange avlere og ryttere fra nær og fjern havde fundet vej til Randbøl for at høre, hvad Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Bjarne Nielsen mon havde i ærmet, og for at deltage i debatten om teamet "Fokus på eksteriør og bevægelse".
Berider og dressurdommer i Dansk Varmblods avlsledelse, Bjarne Nielsen, lagde ud med fortælle om, hvordan han vurderer dressurhestens eksteriør, og i den anledning stillede Blue Hors-berider Daniel Bachmann Andersen op med en unavngiven rød vallak, som man fik at se senere på aftenen – og som de fleste vist fik en mere positiv holdning til, da den kom under rytter.
Bjarne gennemgik hestens eksteriør fra ende til anden og fortalte, at når han vurderer en hest, så starter han med at se, om den har tilstrækkeligt lange mundvige, og det er nok de færreste, der starter eksteriørvurderingen lige der, eller overhovedet spekulerer på længden af hestens mundvige, men det giver mening at vurdere, om hesten har plads til bid i munden. Punkt to på Bjarnes liste er store, yderliggende jersey-øjne, så hesten kan se noget!
Bjarnes interessante og detaljerede gennemgang af dressurhestens optimale bygning gik naturligt videre i en snak om hestens tre gangarter og i den forbindelse ligeledes kapacitet og holdbarhed. Det er ikke altid, at en hest med en kæmpe gangformåen er at foretrække, hvis den ikke har hovedet med. Det er lettere at uddanne en hest, der er klog og samarbejdsvillig, men samtidig kun har en almindelig god gang. Her fremhævede han Valegro og Digby som gode eksempler.
Mange parametre spiller ind, hvis en hest skal kunne holde til at gå i sporten. Bjarne fremhævede salg som et af de hårdeste parametre i forhold til holdbarhed. Her er der ofte tale om stort pres fra ejeren, hvis hesten forventes at skulle præstere over evne på meget kort tid. – Tid er den vigtigste parameter, når vi snakker holdbarhed, og hvis vi bare har tid nok til uddannelse, kan vi få de fleste heste til at holde, udtalte Bjarne Nielsen.
Han understregede, at det ofte er fristende for ryttere med en stortgående hest at demonstrere det alt for ofte ved at ride alt for højt tempo, og så er man allerede i helt forkert retning med sin træning. En hest med stor trav skal lære at tage mindre skridt, og den bygges bedst op og styrkes bedst ved at blive redet i "musetrav". Han gjorde også klart, at championaterne for unge heste en aldersrelateret konkurrence, hvor det er op til den enkelte rytter/ejer, hvor meget den unge hest præstere, som som han påpegede flere gange, så står det en helt frit for, hvorvidt man ønsker at ride championater eller ej.
Blue Hors' avlsansvarlige Martin Klavsen præsenterede næste person ved mikrofonen ved at vise DV-hesten Digby på storskærm. Den danske landstræner i dressur, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, har sammen med sin mor, HKH Prinsesse Benedikte, selv avlet OL-medaljevinderen Digby og mange andre succesfulde dressurheste. Det er Nathalie, der har truffet hingstevalgene, og det har bl.a. været hingste som Donnerhall, Rubinstein, Master, Blue Hors Don Schufro, Blue Hors Romanov, Diamond Hit, Blue Hors Zack, Negro – alle hingste, der repræsenterer høj grad af ridelighed, og som er kommet til at rangere blandt verdens mest succesfulde faderhingste.
Nathalie var helt enig omkring hesten gangarter og fortalte, at en hest behøver ikke få et 10-tal i alle gangarter for at være en fornuftig og brugbar ridehest – også på Grand Prix-niveau. Om skridtbevægelsen fortalte hun, at hun, at hun aldrig har fat i tøjlen på de unge heste i skridt. – Når jeg har travet og galoperet og tager hesten ned i skridt, så slipper jeg tøjlen. Jeg træner ikke den samlede skridt på de unge hest, lød det fra den erfarne rytter og træner.
Hun kommenterede på fem Blue Hors, hvor den 4-årige hingste Blue Hors Zackorado e. Blue Hors Zack/ Florencio I var første hest på banen med Cristian Tudela Ruiz i sadlen. Det lå Nathalie stærkt på sinde, at den 4-års hest ikke skal gå i noget forceret eller højt tempo, men et naturligt og gerne lavt tempo for langtsom at få bygget sin styrke op. Hun fortalte om unghestes træning og udvikling, og at sådan en 4-års hest ikke bør rides mere end fire gange om ugen, evt. suppleret med lidt longearbejde og skridtbånd. Hun lagde ikke skjul på, at hun gerne ville have Zackorado med hjem til Berleburg, hvis Blue Hors ikke ville have den.
To 6-års heste var de næste på banen, og her red Blue Hors-rytteren Nanna Skodborg Merrald hesten Touch of Olympic L e. Blue Hors Don Olymbrio/Fidermark, mens Daniel red Blue Hors Quintana e. Quantensprung/Desperados. Det er to heste med hver deres forcer, og da Nathalie spurgte publikum om deres favorit af de to, var der overvejende stemning for den røde, som Nanna red, men efter noget tid viste den store sorte sig at have stort flair for de svære øvelser som piaffe og passage, som Daniel langsomt er begyndt at lege med. Nathalie fortalte, at hun ville vælge den sorte, fordi den trods sine store gangarbejder synes at have talent for de samlede øvelser. Daniel kommenterede gennem headset om hestens træning og udvikling. Her blev der debatteret skridt både mellem Bjarne og Nathalie, ligesom også publikum kom på banen med stor spørgelyst.
I snakken om store og imponerende gangarter fortalte Daniel ærligt og åbenhjertet, at han havde været lidt usikker på, hvordan folk ville modtage den nye ridevideo af Blue Hors Zackerey, fordi avlere ofte har stor fokus på, at bevægelserne skal være så imponerende. Han var indstillet på, at det skulle være en træningsvideo med almindeligt arbejdstrav i grundtempo og naturlig balance, for det er sådan, at Zackerey bliver redet og har brug for at blive trænet lige nu. I en tid med mange udenlandske hingsteshows og forceret ridning kan man blive i tvivl, om en almindelig træningsvideo vil blive godt modtaget, men Daniel holdt på, at det var det rigtige at vise en video, hvor hingsten går naturligt.
Til sidst kom to vallakker på banen, den 15-årige Grand Prix-hest Wasabi Old e. Welt Hit IV/Lancer med Cristian i sadlen og den 7-årige Znickers e. Blue Hors Zack/De Niro. Mens den førstnævnte er en hest, der ikke har eksteriøret med sig, så er det en hest, der i kraft af sin store ridelighed og ok grundgangarter formåer at gå en Grand Prix til 70% på internationalt niveau. Som Nathalie sagde, ikke en stjene, men en fornuftig hest til den middelmådige rytter – en hest som alle kan ride. Den lidt undselige røde vallak fra eksteriørbedømmelsen skulle rent faktisk vise sig at være en ret stor hest ved navn Znickers og med stort talent for de svære øvelser.
Afslutningsvis kunne folk stille spørgsmål til Nathalie, Bjarne, Daniel, Martin og rytterne. Spørgelysten var stor, og der blev snakket om træning, skovtursridning og afvekslende arbejde. Holdbarhed, gangarter, championater og aldersrelateret ridning.
Mon ikke de flestes take-home-messages er blevet noget i retning af:
Afhængigt af den enkelte tilskuers egen baggrund og erfaring er der sikkert mange flere og mere nuancerede konklusioner på debataftenen, men dette er et bud på, hvad mange kunne være kommet hjem med.
