Anna Pørtner
I oktober og november afvikler Dansk Varmblod egnethedstester rundt omkring i landet, hvor 4-årige heste bliver bedømt i dressur eller springning. Men hvad kigger dommerne egentligt efter, hvordan bliver resultaterne beregnet, og hvad betyder de forskellige karakterer? Vi ser nærmere på bedømmelsessystemet.
Egnethedstesten er en afprøvning af de unge hestes kvaliteter og potentiale inden for den disciplin, de stiller op i. formålet er at vurdere hestenes egnethed til henholdsvis dressur eller springning, og resultaterne indgår desuden i indeksberegningen for kårede hopper og hingste i Dansk Varmblod.
Hestene bedømmes under standardiserede forhold af dommere godkendt af Dansk Varmblod. I dressur vurderes hestene blandt andet på deres gangarter, ridelighed og kapacitet, mens springhestene bedømmes på sprinteknik, springkapacitet, galop og ridelighed.
Egnethedstesterne er samtidig en del af udvælgelsen til Dansk Varmblods Unghestechampionat, der afvikles i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning hvert år i marts. Efter egnethedstesternes afslutning udtages de 50 dressurheste og 40 springheste med de bedste resultater på landsplan. Derudover udtages 10 reserveheste i hver disciplin.
For kårede hopper og vallakker kan resultatet også få betydning for tildelingen af R, som gives til heste, der opnår mindst 700 point i dressur eller springning ved egnethedstesten. Egnethedstesten er dermed både en vurdering af den enkelte unge hests kvaliteter og et redskab, der bidrager med information til Dansk Varmblods videre avlsarbejde.
Hvad kigger dommerne efter?
I dressur vises hestene to ad gangen, mens springhestene springer en bane enkeltvis. I begge discipliner indgår ridelighed og kapacitet i bedømmelsen, men der er forskel på, hvilke øvrige egenskaber dommerne vurderer.
For dressurhestene vægter skridt, trav, galop, kapacitet og ridelighed hver 20% af det samlede resultat. For springhestene vægter teknik, kapacitet, galop og ridelighed hver 25%.
Dommerne ser blandt andet på hestens naturlige bevægelser, balance og evne til at arbejde med rytteren på ryggen. Det handler ikke alene om, hvad hesten præsterer her og nu, men også om dens potentiale for videre uddannelse.
To systemer supplerer hinanden
Dansk Varmblod anvender både traditionelle karakterer og lineær registrering i bedømmelsen af heste ved blandt andet kåringer. Den lineære registrering blev indført i 2014 for at give en mere detaljeret beskrivelse af hestenes egenskaber.
Ved den traditionelle karaktergivning får hesten karakterer fra 0 til 10, inklusive halve karakterer, hvor 10 svarer til avlsmålets ideal. Karaktererne udtrykker således, hvor godt hestens egenskaber passer til avlsmålet.
Den lineære registrering har et andet formål. Her beskriver dommerne hestens egenskaber ud fra de biologiske yderpunkter uden på forhånd at vurdere, om egenskaben er positiv eller negativ. Det kan eksempelvis være, om hesten er højtstillet eller lavstammet, eller om skulderen er lang eller kort.
Hver egenskab registreres på en skala fra A til I. Skalaen er inddelt i tre overordnede områder, så dommerne først vurderer, hvilken ende af skalaen hesten befinder sig i, og derefter præciserer graden af egenskaben.
På den måde kan registreringen give et mere nuanceret billede af hesten. En karakter for for eksempelvis forlemmerne fortæller, om benstillingen samlet vurderes tæt på eller langt fra avlsmålet, mens den lineære registrering kan vise mere præcist, hvilken type benstilling hesten har.
Hvad betyder optimum?
På skemaet til den lineære registrering er Dansk Varmblods avlsmål markeret med en firkant. Den viser optimum for den pågældende egenskab, så avlere og hesteejere kan se, hvordan hesten ligger i forhold til avlsmålet.
Optimum er ikke nødvendigvis midt på skalaen. For nogle egenskaber er det ønskeligt at ligge i den ene ende, mens andre egenskaber skal befinde sig tættere på midten. Det afhænger af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte egenskab.
Eksempelvis er højtstillede heste en del af Dansk Varmblods avlsmål. Men en hest kan også blive for højtstillet, hvis det går ud over blandt andet balance og holdbarhed. Derfor er optimum for højtstillethed ikke den mest ekstreme ende af skalaen.
Det er også en af grundene til, at den lineære registrering kan være et nyttigt redskab i avlsarbejdet. Den giver et mere detaljeret indblik i hestens bygning og egenskaber og kan hjælpe avleren med at finde et passende match mellem hoppe og hingst.
De to systemer skal dog ikke læses som direkte oversættelser af hinanden. En hest kan godt være markeret tæt på optimum i den lineære registrering for en bestemt bygningsegenskab og samtidig få en lavere karakter. Det kan eksempelvis skyldes, at dommerne i karaktergivningen også lægger vægt på, hvordan hesten fungerer i bevægelse.
Dommerne skal blive enige
Ved egnethedstesten er det ikke kun de enkelte karakterer, der tæller. Dommerne skal også nå frem til en samlet vurdering af hestens kvaliteter i den disciplin, den er tilmeldt.
I forbindelse med årets første egnethedstest på Vilhelmsborg, der netop blev afviklet i lørdags, den 24. oktober, har Ridehesten talt med Bjarne Nielsen, der er gennnemgående dommer ved Dansk Varmblods egnethedstester. I et interview med Ridehesten fortæller han blandt andet om arbejdet med bedømmelsesskemaerne, og hvordan den lineære registrering er med til at synliggøre, hvad dommerne ser hos den enkelte hest.
Han forklarer også, hvordan dommerne samarbejder om vurderingen, så de altid når frem til en fælles konklusion på hestens præstation. Bjarnes forklaring er blevet til en video, som du kan se herunder. Her fortæller han mere om dommernes arbejde og den lineære registrering.
