Georgia Timmermann
Der er ingen tøven hos 14-årige Ibrahim, da snakken falder på hestene i Stalden i Mosen. Han sætter sig til rette og fortæller med en ro og stolthed, som om interviews er noget, han har prøvet utallige gange før. Han ved, hvad han vil sige, og han er ikke i tvivl om, hvad hestene betyder for ham.
– Heste er magiske, fortæller han og forklarer, hvorfor de faktisk er nemmere at forstå end mennesker. Hestene viser, hvordan de har det. Man skal bare lære at se efter de rigtige signaler. Hør Ibrahim fortælle om magien ved hestene nedenfor.
I Stalden i Mosen ved Seden i Odense er det netop noget af det, de unge lærer. Her er der mødetider, trillebører, staldarbejde og opgaver, der skal løses. Her hjælper de unge hinanden, tager ansvar for dyrene og bliver en del af et fællesskab, hvor der er brug for dem – uanset om de drømmer om at blive dygtige ryttere eller først og fremmest kommer for at være sammen med hestene og de andre unge.
En hverdag med heste, ansvar og fællesskab
Da Ridehesten træder ind i rytterstuen, bliver vi mødt af en varm og indbydende stemning. Små lys, der minder om julelys, pynter rummet og giver det en hyggelig glød. Tina Jung Clausen har madpakken klar. I dag står den på æg.
Ude i stalden er arbejdet allerede i gang. 14-årige Stine er ved at muge ud, og lidt efter kommer flere unge mennesker til. Der bliver snakket på kryds og tværs, mens dagens opgaver bliver fordelt. De unge kender rutinerne og holder øje med, hvad der mangler at blive gjort.
Da det bliver tid til at hente hestene ind fra engen, går snakken videre på vejen ud. Pigerne taler ivrigt sammen, og deres hurtige fodtrin afslører, at de glæder sig til at komme ud til hestene. Der er også ekstra spænding i luften. En ny hest er kommet til flokken. Den hedder Merci, og de unge er spændte på at lære den at kende.
For de unge er det ikke bare endnu en opgave, der skal klares. Hestene er en vigtig del af deres hverdag, og der er altid noget at følge med i, lære om eller glæde sig til.
I stalden hjælper de unge hinanden med at holde styr på arbejdet. De fortæller, hvilke opgaver der mangler, og hvor langt de hver især er kommet. Der er tillid til, at de kan klare meget selv, samtidig med at de ved, at de kan spørge om hjælp, hvis de bliver i tvivl.
I videoen nedenfor kan du følge med, når hestene hentes ind fra engen og fordeles til dagens ridning.
Her handler det om hestning – ikke kun om ridning
Tina understreger, at Stalden i Mosen handler om hestning: at lære at omgås hestene, forstå deres signaler og tage ansvar for dem. Nogle af eleverne rider og bliver med tiden rigtig dygtige til det, mens andre først og fremmest kommer for fællesskabet, samværet med hestene og relationerne til de andre unge. Hør Tina og Merete fortælle om deres arbejde i videoen nedenfor.
Stalden i Mosen har fem heste. De unge deltager i det daglige arbejde. De skal blandt andet muge ud, sørge for vand, hø og foder og hente hestene ind fra folden, når de skal rides eller trænes.
De unge lærer, at dyr kræver omsorg og faste rutiner, og at deres indsats har betydning for, at det hele fungerer.
– Vi stoler på dem og regner med, at de spørger om hjælp, hvis de ikke kan, fortæller Tina.
Tilliden giver de unge mulighed for at tage ansvar. Samtidig er de voksne til stede, hvis der opstår spørgsmål eller behov for hjælp.
Sikkerhed i fokus for at passe på sig selv og hinanden
Sikkerhed fylder også meget i hverdagen. Ridehjelmen er en fast del af arbejdet, og det gælder ikke kun de unge. Tina understreger, at de voksne også altid har hjelm på.
– Vi er forbilleder for de unge, så vi har også altid hjelm på, pointerer hun.
For Tina handler sikkerhed ikke kun om regler, men også om at vise de unge, hvordan man tager ansvar og passer på sig selv og hinanden. De unge skal lære at være rolige, opmærksomme og respektfulde over for dyrene. Det kræver, at de lægger mærke til de små tegn og forsøger at forstå, hvad hesten fortæller dem.
Det er også her, Ibrahims oplevelse får særlig betydning. At forstå en hest kræver, at man lægger mærke til andet end ord. Man skal være nærværende og opmærksom på dens reaktioner. De færdigheder kan de unge tage med sig videre i livet, hvor evnen til at aflæse signaler, vise hensyn og tage ansvar også har betydning.
I hestenes verden finder Ibrahim et frirum, hvor alt det svære for en stund forsvinder, og hvor tillid, ansvar og forståelse vokser gennem hestenes stille sprog.
Et sted med plads til forskellige børn
Tina har arbejdet med børn og unge i Vollsmose siden 1992. Hun har fulgt udviklingen i området gennem mange år og set, hvilken rolle fritidstilbud kan spille i børn og unges liv.
I Stalden i Mosen mødes børn med forskellige forudsætninger. Nogle har diagnoser, andre har det svært, og nogle har særlige udfordringer. Fælles for dem er, at de skal have mulighed for at udvikle sig.
– Vi håber, at vi kan finde de egenskaber frem hos det enkelte barn, så de kan klare sig bedst muligt i livet med det, de nu har med, fortæller Tina.
Det handler ikke om, at alle skal kunne det samme, men om at finde frem til det, den enkelte er god til, og hjælpe barnet med at udvikle sine muligheder. For nogle er det de sociale evner, for andre de fysiske færdigheder eller evnen til at tage ansvar. Stalden er et frirum, hvor nye muligheder kan spire, og hvor de unge kan opdage nye veje i livet – ikke ved at lægge det svære bag sig, men ved at finde styrken og troen på, at noget andet er muligt.
De ældre lærer de yngre
Merete Bager er pædagog og har været tilknyttet Stalden i Mosen i fire år. Før det arbejdede hun femten år i en fritidsklub i Seden.
For Merete handler arbejdet både om at udfordre børnene og om at skabe rum for samtaler. Hun vil hjælpe dem med at udvikle deres kompetencer, blive bedre til at håndtere hestene og lære at aflæse dyrenes signaler. Samtidig er det vigtigt at tale med dem om det, der foregår i deres liv, og hjælpe dem med at håndtere de følelser og situationer, de møder.
Det er dog ikke kun de voksne, der lærer fra sig. Når en ny elev begynder i stalden, bliver vedkommende koblet sammen med nogle af de unge, som allerede kender stedet. De mere erfarne elever får ansvar for at vise de nye, hvordan man arbejder med hestene og omgås hinanden.
– Vi er der, men det er de ældre, som lærer de små, hvordan man omgår hinanden, fortæller Merete.
Det bliver tydeligt, når man bevæger sig rundt i stalden. De unge kender opgaverne og fortæller hinanden, hvad der mangler at blive gjort. De hjælper hinanden med at holde styr på arbejdet og sørger for, at ingen mister overblikket. De voksne er til stede, men fællesskabet bæres i høj grad af de unge selv. Lyt i videoen nedenfor, når Merete og Tina fortæller om arbejdet i stalden.
Fra Vollsmose til Stalden i Mosen
Historien om dyrene i UngOdense går længere tilbage end det nuværende sted ved Seden. Allerede i 1974 var der dyr i Vollsmose som en del af tilbuddet til børn og unge. Her havde man blandt andet grise, får, katte og heste. Senere betød udvidelser i byggeriet, at dyrene måtte flytte fra Vollsmose. For fire år siden endte de i Seden Strandby. Hestene kendte dog allerede området, fordi de tidligere havde været på sommergræs her.
Flytningen ændrede adressen, men ikke grundtanken bag tilbuddet: at give børn og unge mulighed for at være sammen om dyr og lære gennem det praktiske arbejde.
Fra kriminalitet til frirum
Stalden i Mosen er først og fremmest et gratis fritidstilbud til unge mellem 11 og 18 år. Men fællesskabet stopper ikke nødvendigvis, når man bliver myndig. For Tina betyder arbejdet mere end at give de unge et sted at være. Hun bliver tydeligt rørt, når hun fortæller om de små succeser og den anerkendelse, hun oplever fra de unge.
Hun beretter blandt andet om en ung mand, der havde været involveret i alvorlig kriminalitet og flere gange havde været i fængsel. Alligevel vendte han tilbage til Stalden i Mosen for at besøge Tina. Han fortalte hende, at de unge havde været de gode drenge her, og at han havde nogle af sine bedste minder fra stedet.
Selv om livet havde ført ham ud i kriminalitet, huskede han stalden som et trygt frirum fra verden udenfor. Sammen med hestene kunne de unge træde ud af de roller, de ellers var kendt for, og opleve sig selv på nye måder. Her kunne de finde ro, mærke tillid og opleve stoltheden ved at høre til i et fællesskab, hvor de blev mødt for dem, de var – og ikke for det, de havde gjort.
For Tina er det i sig selv en succes at have gjort en forskel i en periode af et ungt menneskes liv. Hun har også oplevet unge, der er kommet ud af kriminalitet, og unge, der er blevet hestepassere for professionelle ryttere. Både Tina og Merete lyser op, når de fortæller om de unge, der har fundet deres vej.
En diagnose, en svær opvækst eller en fortid med kriminalitet forsvinder ikke nødvendigvis, fordi man træder ind i en stald. Men tiden med hestene kan give dig nye retninger eller et øjebliks ro i hverdagen.
Heste kan samle mennesker på tværs af baggrund, erfaringer og forudsætninger. Måske er det netop en del af den magi, Ibrahim taler om. Hestene stiller ikke spørgsmål til, hvem man er, eller hvad man har oplevet. De reagerer på den måde, man møder dem på. Og når de unge står sammen om at passe på dyrene, opstår der et fællesskab, hvor handlingerne betyder mere end fortiden.
Det er ikke sikkert, at alle problemer forsvinder i stalden. Men her kan de unge få gode oplevelser, tage ansvar og mærke, at de hører til. Og måske er det i virkeligheden noget af det mest værdifulde, hestene kan give dem
