Favoritsejr i Bundgaard Byg Cup

15-11-2014 17:21

Britt Carlsen

Ved Blue Hors Dressurfestival afvikles også finalen i Bundgaard Byg Cup denne weekend og det blev i dag til favoritsejr til Sidsel M. Johansen

Efter sommerens kvalifikationsstævner i den populære Bundgaard Byg Cup kom Sidsel M. Johansen til finalen som den mest vindende rytter på Alibi D e. Alcazar og de var også favoritter til sejren i dagens kvalifikation, som efterfølges af en kürfinale søndag.

Sidsel blev mor i sommer, men hun er kommet tilbage i sadlen på Alibi D i august, og i dag sejrede de med 73,6% i behagelig afstand til den nærmest konkurrent berider Jim Rasmussen og Donna Chemina med 71,3% Han blev efterfulgt af Susanne Barnow og avlshingsten Onassis e. Obelisk og med Lene Ejby Christiansen og Kjærholms Abutsiaq e, Michellino.

Se resultatet her

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen