Fem dressurekvipager klar til Aachen

21-06-2016 12:32

Dansk Ride Forbund har nu udmedlt, hvilke dressurryttere skal repræsentere Danmark ved det store Nations Cup-stævne i Aachen i Tyskland den 13. – 17. juli

Copyright Ridehesten.com
Den nykårede danmarksmester Cathrine Dufour er blandt de danske dressurryttere, der skal ride for Danmark i Aachen.

Det bliver den nykårede Danmarksmester Cathrine Dufour på Atterupgaards Cassidy, Agnete Kirk Thinggaard på Jojo Az, Daniel Bachmann på Blue Hors Hotline og Anders Dahl på Selten HW, der skal repræsentere Danmark i Nations Cuppen (CDIO5*) ved CHIO Aachen, mens Mikala Münter Gundersen og My Lady skal ride den firestjernede store tur (CDI4*).

OL-udtagelsen nærmer sig
Det store stævne i Aachen er et vigtigt led i den sportsplan, der siden efteråret har været omdrejningspunkt for forberedelsen til OL i Rio. Ved stævnet har landstræneren mulighed for at teste ryttere og heste i konkurrence med de allerbedste, og for særligt nye ryttere og heste på dette niveau er der værdifuld erfaring og forberedelse at hente ved så stor en event, inden fire af ekvipagerne fra bruttogruppen, kan sætte kurs mod Rio. Hvem, der skal repræsentere Danmark i Rio, afgøres den 16. juli.

Program for dansk dressur i Aachen

13. juli kl. 18.00: CDI4* Grand Prix
14. juli kl. 09.00: CDIO5* Grand Prix
15. juli kl. 20.30: CDI4* Grand Prix Special
16. juli kl. 17.30: CDIO5* Grand Prix Special
16. juli kl. 21.30: CDI4* Grand Prix Kür
17. juli kl. 09.30: CDIO5* Grand Prix Kür                

OL-bruttogruppen består af følgende ekvipager:

  • Agnete Kirk Thinggaard - Jojo Az 
  • Anders Dahl - Selten
  • Anna Kasprzak – Donnperignon
  • Anne van Olst - Zihane
  • Cathrine Dufour -  Atterupgaards Cassidy
  • Daniel Bachmann Andersen - Blue Hors Hotline
  • Lars Petersen – Mariett
  • Lisbet Seierskilde - Jonstrupgaardens Raneur
  • Mikala Münter Gundersen - My Lady
  • Nathalie zu Sayn-Wittgenstein – Fabienne 
  • Rikke Svane – Finckenstein

Kilde: /DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner