Fiona og Anders har mistet Mr. G de Lully

18-02-2008 09:19
Den engelske landholdsrytter Fiona Bigwood har mistet sin bedste Grand Prix hest, Mr G de Lully. Svensk varmblodsvallakken måtte aflives efter at have forårsaget et uhelbredeligt benbrud på folden i lørdags. Anders Dahl og Fiona Bigwood er dybt berørte over det tragiske tab.

Fiona Bigwood og hendes partner Anders Dahl fortalte i går til Eurodressage, at de er sønderknuste over tabet af Mr G. “Efter så mange timers arbejde igennem flere års træning har vi fået et helt særligt forhold til ham.” Anders Dahl har trænet den talentfulde vallak under Fionas graviditeter og har derved opnået et lige så tæt forhold til hesten som Fiona, der havde planer om at ride OL kvalifikation senere på året. Mr G de Lully er født i 1993 og er efter hingsten Gauguin De Lully. Under sin ejer Fiona Bigwood, engelsk landsholdsrytter, har han startet EM på det engelske hold i Hagen 2005 og i Torino i 2007. Hesten døde i sin bedste alder og på toppen af sin karriere. Kilde : Eurodressage.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen