Storbritannien klar med VM-hold

22-07-2026 18:22

Storbritannien har offentliggjort sine endelige VM-trupper til Aachen, hvor nationen stiller til start i alle seks discipliner. Med profiler som Charlotte Fry, Carl Hester, Scott Brash og Ben Maher på holdene går briterne efter både medaljer og kvalifikation til OL og PL i Los Angeles

Copyright Ridehesten.com
Storbritannien har nu sat navne på de ekvipager, der skal repræsentere nationen i samtlige seks ridesportsdiscipliner ved VM i Aachen. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø
Nyheden fortsætter efter annoncen

Storbritannien har offentliggjort sine endelige udtagelser til verdensmesterskaberne i Aachen, hvor nationen bliver repræsenteret i samtlige seks mesterskabsdiscipliner. På særligt spring- og dressurholdene er nogle særdeles stærke ekvipager på holdene, og det bliver derfor et stærkt udgangspunkt, Storbritannien går til VM med. 

Verdensmesterskaberne i Aachen afvikles fra den 11.-23. august og omfatter dressur, springning, military, paradressur, voltigering og kørsel. 

Stærkt dressurhold
På Storbritanniens dressurhold er det fire særdeles stærke ekvipager, der er udtaget. Holdet rummer blandt andet den regerende verdensmester og også sæsonens World Cup-vinder.

Det britiske dressurhold består af:

  • Fiona Bigwood med Donna Bella 
  • Charlotte Fry med Glamourdale
  • Carl Hester med Fame
  • Becky Moody med Jagerbomb
  • Reserve: Charlotte Dujardin med Brave Heart
  • Reserve: Susan Pape med Harmony's Giulilanta
  • Reserve: Sadie Smith med Swanmore Dantina

Holdet kombinerer stor mesterskabserfaring med profiler, der har leveret særdeles stærke resultater de seneste sæsoner. Den regerende verdensmester Charlotte Fry stiller igen til start med den dobbelte verdensmester Glamourdale e. Lord Leatherdale/ Negro, mens Carl Hester kommer til start med hingsten Fame e. Bordeaux 28/ Rhodium Becky Moody fortsætter succesen med den hjemmeavlede Jagerbomb e. Dante Weltino OLD/ Jazz, med hvem hun vandt World Cup-finalen på, mens Fiona Bigwood er udtaget med sin hjemmeavlede Donna Bella e. Don Juan de Hus/ I.P.S. Gribaldi. 

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Fry med Glamourdale kommer til Aachen som dobbelt verdensmester. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø

Fem stærke springryttere
Også det britiske springhold tæller flere af sportens største profiler, hvor flere af dem både er olympiske medaljetagere, tidligere verdens- og europamestre samt nogle af Storbritanniens stærkeste kort på de internationale baner. 

Det britiske springhold består af: 

  • Scott Brash med Hello Mango
  • Harry Charles med LT Holst Freda
  • Ben Maher med Point Break
  • Jack Whitaker med Jack JL
  • Adrian Whiteway med Chacco Volo
  • Reserve: Tim Gredley med Medoc de Toxandria
  • Reserve: Jessica Mendoza med Summerhouse
  • Reserve: Joseph Stockdale med Ebanking

Foruden de tre reserver har både Scott Brash og Ben Maher desuden direkte reserveheste til rådighed. Scott Brash og Hello Mango e. Untouchable 27/ Numero Uno har denne sæson vist stor styrke i de højeste klasser, hvor de blandt andet vandt en 5-stjernet 160 cm-klasse tidligere på året. Harry Charles har stor erfaring med mesterskaber, og har tidligere vundet OL-guld, og sammen med LT Holst Freda e. Colman/ Casall Ask var han en del af det britiske Nations Cup-hold, der vandt i Rotterdam.

Ben Maher har ligeledes vundet OL-guld og vandt blandt andet den 5-stjernede Grand Prix i Rotterdam på Point Break e. Action-Breaker/ Baloubet du Rouet. For unge Jack Whitaker, der kun er 24 år gammel, bliver VM i Aachen første verdensmesterskab. Med Jack JL e. Bessemeind's Quasimodo Z/ Astrello har han redet flere flotte runder ved blandt andet Longines Global Champions Tour. Adrian Whiteway er stadig ganske ny på dette niveau, men med Chacco Volo e. Chacco-Blue/ Carthago har han vist stor styrke på de internationale baner. 

Copyright Ridehesten.com
Ben Maher med Point Break. Foto: FEI/ Benjamin Clark
Nyheden fortsætter efter annoncen

Repræsenteret i alle seks discipliner
British Equestrian har samtidig offentliggjort de britiske VM-hold i military, paradressur, voltigering og kørsel. 

I military stiller Storbritannien med et særdeles stærkt hold anført af regerende verdensmester Rosalind Canter på Lordships Graffalo. Sammen med de stærke holdkammerater råder briterne over et af de mest rutinerede og medaljefarlige hold ved mesterskabet.

Det britiske militaryhold består af: 

  • Rosalind Canter med Lordships Graffalo e. Birkhof's Grafenstolz TSF/ Rock King
  • Laura Collett med London 52 e. Landos/ Quinar
  • Caroline Harris med D. Day e. Billy Mexico/ Dilum XX
  • Tom McEwen med JL Dublin e. Diarado/ Cantano
  • Gemma Stevens med Flash Cooley e. CSF Mr Kroon/ OBOS Quality
  • Reserve: David Doel med Galileo Nieuwmoed e. Carambole/ Harcos
  • Reserve: Yasmin Ingham med Gypsie du Loir e. Herald 3/ Canaletto
  • Reserve: Tom Jackson med United 36 e. Ucello/ Espiri
  • Reserve: Harry Meade med Cavalier Crystal e. Jack of Diamonds/ Cavalier Royale
Copyright Ridehesten.com
Rosalind Canter kommer til VM som regerende verdensmester med Lordships Graffalo. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø

Også i paradressur stiller Storbritannien med et hold, der forventes at spille en markant rolle i medaljekampen. Holdet består blandt andet af den mangedobbelte paralympiske og europæiske medaljevinder Sophie Wells, der igen er blandt nationens største profiler.

Det britiske paradressurhold består af: 

  • Mari Duward-Akhurst med Athene Lindebjerg e. Gribaldi/ Diamant
  • Jemima Green med Fantabulous e. Foundation 2/ Furst Romancier
  • Nicola Naylor med med Moulin Rouge e. Ferdinand/ Dorado
  • Sophie Wells med MSJ Gold Standard e. Governer/ Furstenball
  • Reserve: Nicola Naylor med Humberto L e. Cachet L/ Haarlem
  • Reserve: Sir Lee Pearson med Breezer e. Barcardi
  • Reserve: Erin Orford med LJT Nutbush e. Negro/ Sion
  • Reserve: Sophie Wells med LJT Egebjerggaards Samoa e. Blue Hors St Schufro/ I.P.S. Gribaldi
Copyright Ridehesten.com
Sophie Wells med LJT Egebjerggaards Samoa. Foto: FEI/ Leanjo de Koster

Storbritannien stiller også med et stærkt firspandshold i kørsel, som alle skal forsøge at sikre briterne en topplacering ved mesterskaberne i Aachen. 

Det britiske hold i kørsel består af:

  • Karen Bassett med Flora, Galvani Hedegaard, Gratia, Skyfall og Thit Hedegaard
  • Peter Bennett med Dirk, Elmo Almire, Krronprins, Lodwijk og Lutiano
  • Daniel Naprous med Ippon, Jack, Lord P.C., Lyzander.V og Maystro
  • Robert Wilkinson med Fernando, Kamore, Luxor S, Muwandro og Norwold

I voltigering bliver Storbritannien repræsenteret af en enkelt individuel udøver, nemlig Ursula Levett, der er udtaget til den individuelle kvindekonkurrence. Den 21-årige voltigør skal konkurrere med hesten Soel'rings Million Voice med longefører Pauline Riedl. 

Kilde: British Equstrian. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner