Firkløveret bakker op om Dansk Varmblods følskuer

07-06-2017 12:01
Avl

Firkløverets Springakademi har besluttet at bakke op om Dansk Varmblods følskuer i de sjællandske regioner 1 og 2 med pengepræmier til de bedste springføl

Copyright Ridehesten.com
Springakademiets initiativtagere Rene Holstein, Lotte Holm, Mikala Bagge og Susanne Taarnager.
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi er stolte over vores sponsorat fra Dansk Varmblod, og der er altid DV-repræsentanter og DV-avlere til Firkløverets clinics med Maria Gretzer og Bjørn Carlsson. Vores fokus på avl af springheste har allerede bragt mange avlere og ryttere sammen med gensidigt udbytte. Vi vil gerne udbygge dette samarbejde, så også de danske springhesteavlere, der deltager ved hoppekåringer og følskuer med deres springafkom, får større kenskab til aktiviteterne i Firkløverets Springakademi, fortæller formand for Firkløverets Springakademi René Holstein.

Derfor har akademiet besluttet at yde økonomisk støtte til bedste springhoppeføl og springhingsteføl i hver af DV's sjællandske regioner og til Sjællands bedste  2-årige og 3-årige DV-springhoppe. Præmierne er et transporttilskud til de føl og hopper, der udtages til Dansk Varmblods Eliteskue på Vilhelmsborg ved Århus i august, fordi det er en del dyrere for avlere fra Sjælland at komme til eliteskue, da de skal betale broafgift og ekstra overnatning sammenlignet med avlere fra Jylland.

– Derudover er der virkeligt flotte ærespræmier fra akademiets sponsorer, så vi kan kun opfordre alle springavlere til at melde til DV´s sommerarrangementer, fortsætter René Holstein.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Avlerne af vinderføl og -hopper vil desuden blive inviteret til at følge akademiets springclinics med Maria Gretzer og Bjørn Carlsson fra VIP-logen med bespisning. Her kan de møde akademirytterne og akademiets sponsorer og de behandlere, der er tilknyttet akademiet. Som er ekstra gestus, vil Akademiet sørge for, at der bliver bragt et portræt af  de vindende avlere i Hest og Rytter, når hoppekåringer og følskuer på Sjælland er overstået.

– Vi starter med hoppekåring i  region 2 den 25. juni på Team Cabe i Ringsted. Her fremstilles de 2-årige og 3-årige springhopper fra hele Sjælland. Den 29. juli afholder region 2 deres følskue også på Team Cabe i Ringsted, og følskuet i region 1 afholdes på Vallensbæk Ridecenter lørdag d. 12. august i forbindelse med Regionens Horsefestival, sluttet René fra Firkløverets Springakademi.

/Pressemeddelelse.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen