Annika Knudsen Lorentsen
Ved den seneste opgørelse af verdensranglisten i military er Peter T. Flarup gået fra at være placeret som nr. 193 til nr. 98, og dermed er den danske toprytter igen inde i top-100 på listen.
Det er han, da han gennem det seneste år har leveret gode resultater i sadlen på hestene H. Carald Z e. Herald 3/Solos Landtinus og Gamegirl Impe e. Chico's Boy/Cyrkon. Det er altså to nye topheste, der er skyld i, at Peter igen er at finde i top-100 blandt verdens militaryryttere. Mange kender måske hesten Fascination e. Favorit Ask/Lando (opdr. Jørn-Ove Jørgensen), som var hesten han red OL med i 2021 og 2024, samt hesten Impressed e. Zambesi, der var hans reservehest. Men nu er det altså to andre heste, som den danske ryttere blander sig i toppen af sporten med, da både Fascination og Impressed har fået nye ryttere.
– Det bekræfter mig bare endnu en gang i, at mit system virker, og i hvor vigtigt det er med loyale og trofaste hesteejere og sponsorer, fortæller Peter omkring det at være tilbage i top-100.
Blandt Peters seneste resultater er blandt andet en sejr ved det 4-stjernede stævne i Sopot med Gamegirl Impe tilbage i maj måned.