Fløjhingst til Schou

21-11-2009 14:13

Britt Carlsen

Avl
I lighed med sidste års kåring i Oldenburg var det en søn af Last Man Standing, som gik på fløjen i OS, og den erhvervede Schou & Skouboe på auktionen

- Det var den hingst som viste størst kapacitet i løsspringning, sagde Andreas Schou efter købet af hingsten, som han fik til 80.000 euro. Den brune søn efter Last Man Standing imponerede i løsspringning, hvor han sprang med stort overblik og sikkerhed med en super teknik. Hingsten er ud af samme stamme og fra samme opdrætterfamilie som sidste års fløjhingst Le Champ Ask, der blev købt til Stutteri Ask. - Han er ikke så godt gående som sidste års fløjhingst, erkendte Andreas Schou efter købet, men hingstens talent for springning stod klart for alle efter gårsdagens løsspringning. Flemmingh på fløjen Iblandt de dressurbetonede hingste gik en skimlet publikums favorit efter Flemmingh på fløjen, han blev solgt på auktionen for 250.000 euro. Blue Hors Hotline fremstillede sin første kåringsårgang i Oldenburg, og Blue Hors fremstillede en dejlig velgående søn med Florestan på morsiden fra samme hoppestamme, der sidste år gav den danskejede fløjhingst Fürstenball. Hingsten blev præmiehingst og stod på tredjepladsen i oprangeringen. Kamma Bierholm fra Randbøl fik en præmiehingst, idet hendes velgående Belissimo M-søn gik ind i præmieringen, der talte syv hingste. Dansk Varmblodshingst kåret En særdeles ædel og meget velgående Dansk Varmblods hingst efter Lauries Crusador xx/Robin født hos Christel Bendixen i Randers og fremstillet af Børge Holt Rasmussen opnåede kåring i Oldenburg og han blev efterfølgende solgt på auktionen for 30.000 euro.

Læs mere om kåringen i Ridehestens decembernummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner