Flotte danske placeringer i Villamoura

18-02-2022 06:08

Christine Krogh Frausing
Skribent

De tre danske springryttere, Jennifer Pedersen, Lærke Olesen og Andreas Schou er forsat i Portugal, og i går red de flere fine placeringer i hus

Copyright Ridehesten.com
Jennifer Pedersen og Diavoltan Old. Foto: Ridehesten.com/Anetter Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danske Jennifer Pedersen, Lærke Olesen og Andreas Schpu er netop nu i Villamoura, Portugal, hvor de konkurrerer for de røde-hvide farver. 

I går lykkes det alle tre danskere at ride placeringer i hus, da blandt andet Jennifer Pedersen blev placeret som nr. 3 ud af 66 ryttere i en 130 cm klasse. Jennifer red fejlfrit med hesten Diavoltan Old e. Diarado/ Acord II, i tiden 55,73 sekunder, hvor førstepladsen red i tiden 54,93 sekunder. 

Lærke Olesen blev i samme klasse placeret som nr. 8 med hoppen Zarina VII e. Cartani/ Caretino, hvor de red en fin fejlfri tur i tiden 57,83 sekunder. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

De to danske ryttere, Jennifer Pedersen og Andreas Schou blev ligeledes placeret i en 145 cm klasse. Jennifer red en fejlfri tur med hesten Oak Grove's Americana e. Aganix du Seigneur/ Heartbreaker i tiden 68,83 sekunder, i en klasse med 44 deltagere, og blev placeret som nr. 10. Andreas Schou og Action Man e. Action-Breaker/ Stakkatol lagde sig ind lige efter Jennifer, og blev placeret som nr. 11 med en tid der hedder 69,06 sekunder. 

Klasserne i dag

I dag skal Jennifer og Andreas ride en 145/150 cm klasse, hvor Jennifer skal sidde i sadlen på Oak Grove's Desperado e. Diamant de Semilly/ Lux Z, imens Andreas Schou rider den 11-årige Independent (SWB). 

Find start- og resultatlister her

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing