Foling gik helt galt - men endte lykkeligt

10-09-2012 07:45

Maja Golles

Da Karen Gaarsmands Blue Hors Don Schufro-hoppe Zana skulle fole med sit første føl tidligere på året, gik alt tænkeligt galt, men takket været en lynhurtig indsats fra dyrlægerne lykkedes det at redde både hoppe og føl
Copyright Ridehesten.com
Hingsteføllet Montoya e. Blue Hors Don Olymbrio trodsede oddsene og klarede en højdramatisk foling.

– Skal vi redde hoppen, eller skal vi redde føllet? Det spørgsmål er enhver hesteavlers mareridt, når man står med en folende hoppe. Ikke desto mindre var det det valg Ellen og Jørgen Nielsen blev stillet overfor, da deres datter, Karen Gaarsmands, hoppe Zana var i færd med at fole med sit første føl. Føllet lå i rygleje, med halsen bøjet helt ned langs kroppen, og fra første færd virkede det som en umulig opgave at få føllet ud i live, og samtidig redde hoppen. Kejsersnit på Højgård Hestehospital blev hurtigt planlagt, og familien besluttede, at hvis dyrlægerne ikke kunne redde både hoppe og føl, så skulle hoppen have 1. prioritet. På Højgård endte dyrlægerne dog på mirakuløs vis trods alle odds med at få føllet ud "den rigtige vej", mens hoppen var i bedøvelse. Og begge har det godt i dag.

Læs om den dramatiske foling i Ridehestens septembernummer!

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen