Trine Askjær-Jørgensen
God hestevelfærd starter med føllet og dets opvækst, men hvordan får vi lavet gode heste til fremtiden ved at træffe de rigtige beslutninger allerede der?
– Vores heste lærer, hvordan man er hest, fra de er helt små til ca. 1,5-2-års alderen. De lærer ved at observere de voksne og tilegner sig vigtige sociale kompetencer, som kan være svære at indhente senere i livet, forklarer Helle Vestergaard Knudsen, der er ekspert i hesteadfærd.
Heste, der vokser op i en usund, eller måske endda dysfunktionel flokstruktur, mangler ofte vigtig social læring, og det kan følge dem resten af livet. De har formentlig et generelt forhøjet stressniveau og dermed en lavere mental tolerance ift. det, vi gerne vil bruge dem til som rideheste. Stressede eller socialt pressede heste er også i højere risiko for sygdomme og fysiske problemer som f.eks. mavesår, ligesom de giver udfordringer i flokken, hvilket øger risikoen for skader.
– Vi kan nok ikke præcist vide, om det har noget at gøre med hestens opvækst, men det vil være fjollet at sige, at det bestemt ikke har, siger Helle.
I naturen er der adfærd, som hopper kun udfører med hingste, og hopper og hingste har hver deres primære funktion i familien i forhold til afkommene. Derfor er vallakken en overset og ofte misforstået rolle i føllets opvækst.
– En vallak er stadig en hanhest, fortæller Helle. Han har ikke hormonerne, men han kan sagtens have de rette instinkter, som både hoppe og føl har behov for i en sund flokstruktur.
– Det er min forhåbning, at vi begynder at forholde os mere til, hvordan vores heste kommer godt fra start og får optimale betingelser, fordi jeg inderligt tror på, at det kan give os sundere heste med længere holdbarhed i sidste ende. Som følejer er man med til at forme den næste generation af heste, og de beslutninger, man træffer, har en effekt på det liv, hestene kan få senere.
Føllets livsbegivenheder
For at forbedre vores hestes sociale betingelser, når de er føl, giver det mening at skele til, hvad hestene i naturen gør. I løbet af føllets første levetid er der en række livsbegivenheder, som er med til at give det den nødvendige viden om og kompetencer til at begå sig....
LÆS HELE ARTIKLEN I MAGASINET RIDEHESTEN
KØB ABONNEMENT OG FÅ ADGANG TIL ALLE ARTIKLER TILBAGE FRA 2005
Allerede abonnent? – Log ind her
Du finder artiklen i magasinet Ridehesten juli 2025 s. 52-58. Det kan fås via abonnement eller købes i løssalg på vores webshop.