Foredrag med Daniel Bachmann i Sønderborg

06-09-2025 12:16

Trine Askjær-Jørgensen

Om præcis to uger kan du komme til et spændende foredrag med Daniel Bachmann Andersen, når Sønderborg Sportsrideklub byder indenfor. Skal du have fingre i din billet?

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen. Foto: Ridehesten.com/Trine Askjær-Jørgensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdag den 20. september kl. 14 inviterer Sønderborg Sportsrideklub indenfor til et spændende foredrag med én af Danmarks bedste dressurryttere, nemlig berider VM-holdguld- og OL-holdsølvvinder Daniel Bachmann Andersen.

Der er ingen tvivl om, at de fleste ved hvem, man snakker om, når hans navn nævnes, men hvordan er Daniel egentlig blevet til den verdensberømte dressurrytter?

Til foredraget vil Daniel tage os med på sin rejse fra ponyrytter i Hammel til toppen af verdens dressursport. Du vil her få muligheden for at komme helt tæt på én af Danmarks bedste dressurryttere med personlige historier, udfordringer og sejre gennem hans ridekarriere.

Copyright Ridehesten.com
Daniel og Vayron ved OL i Paris sidste år. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Sønderborg Sportsrideklub vil gerne være med til at fremme hestesporten og interessen for ridesporten i Sønderjylland, og det tror vi, at vi med dette foredrag kan bidrage til.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Til alle deltagere til arrangementet vil der være en gratis goodiebag med lærke ting fra Krafft, Soya Concept og Park by Mens Cut.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Kultur i Syd.

Læs mere om arrangementet og køb billetter.

Copyright Ridehesten.com
Sønderborg Sportsrideklub plakat for arrangementet.

 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner