Første kvalifikation for de unge springheste

25-06-2020 09:49

I denne uge løber årets første kvalifikation i PAVO og DRF's championater for unge heste i springning af stabelen i Billund Sportsrideklub. Se alle kvalifikationsdatoer her

Copyright Ridehesten.com
Alexander Lundgaard Kjeldsen og My Choice. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

På søndag er der kvalifikation til PAVO og DRF's championater for ungheste i Billund for 4-, 5- og 6-årige springheste, hvilket er årets første af i alt fem kvalifikationsstævner frem mod finalestævnet i uge 41 på Blue Hors, der er vært for championatsfinalerne i både dressur og springning.

I klassen for 4-års er der blandt de 24 tilmeldte heste flere kårede hingste som bl.a. Jewel Ask Z e. Jaguar van Paemel/ Diamant de Semilly, der i år har sin første følårgang og på søndag kommer til start med berider Maria Bjørnkjær Asferg, der også er meldt til start på intet mindre end fire 5-års heste.

Nyheden fortsætter efter annoncen

29 heste er tilmeldt klassen for 5-års heste, og igen finder man medaljehopper, auktionsheste og kårede hingste; blandt andre den kårede hingste Carojino e. Caretino Gold/ Caretino med Anna Sandahl Michelsen i sadlen.

klassen for 6-års med 17 startende kan man blandt andet opleve sidste års vinder af Dansk Varmblods Unghestechampionat My Choice e. Numero Uno/Frühling (Landjunker) (opdr. Lise Ølgod) med sin faste rytter Alexander Lundgaard Kjeldsen, samt den tidligere auktionshest og UVM-deltager Cadi DD e. Carmargue/ Corratus (opdr. Danish Derby Horse Shows) sammen med sin rytter Christian Jansen.

Datoer for kvalifikationer til PAVO og DRF's championater for ungheste i springning 2020:

  • 26. - 28. juni i Billund Sportsrideklub
  • 24. - 26. juli hos Capacity Showjumping Center
  • 18. - 23. august hos  Absolute Horses (4-års den 18.  5- og 6-års den23.)
  • 29. - 30. august  hos Danish Derby/Vilhelmsborg
  • 12. - 13. september hos Riders Cup
     
Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen