Frivillige søges til VM i Kentucky

09-01-2010 08:38

Marie Louise Gammelgaard

FEI World Equestrian Games efterlyser "heroes"!
Copyright Ridehesten.com
Fra VM i dressur 2008 (Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen).

Arrangørerne af VM i Kentucky søger fortsat tusinder af frivillige til at hjælpe til i perioden 25. september - 10. oktober i år. Der er tale om frivillige til forskellige jobs i de 16 dage, VM varer. - Vi har brug for frivillige, som med deres ekspertise kan bidrage til at gøre de her mesterskaber til en succes, uanset hvilken professionel baggrund de har, lyder det fra Melissa Gamble, der er Frivillig Manager for the World Games 2010 Foundation. - Du kan arbejde som billetmand, dørvogter, sidde i informationen eller hjælpe med transport eller events, men hver enkelt er en vigtig del af, hvordan mesterskaberne fungerer hver dag. Interesserede kan følge linket til højre på siden til mesterskabernes hjemmeside, hvor man kan registrere sig. Det er første gang, VM holdes i USA. Det foregår i Kentucky Horse Park.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen