Frygt intet vejr med Ariat

31-10-2023 09:26

Trine Askjær-Jørgensen

Ariat lancerer nu en ny efterårs- og vinterkollektion med titlen "Fear No Forecast", for uanset vejret er du med denne kollektion dækket godt ind

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ariat

Det førende rideudstyr- og udendørstøjmærke Ariat er stolt af at kunne lancere deres nye AW23-overtøjskampagne med titlen "Fear No Forecast", som gør det tydeligt, at med denne kollektion, der er en udvidelse af Ariats udvalg af innovativt og teknologisk overtøj, kan man modstå alt slags vejr.

Valor Waterproof Jacket
Den nye, ultra-vandtætte Valor-jakke er designet til dedikerede atleter, der rider ude uanset vejret. Valor-jakken er takket være Ariats premiumDRYMax™, PFC-fri EcoDry™ og vandtætte lynlåse vurderet til at have en vandtæthed på imponerende 20k. Denne jakke har højtydende, tre-lags strækstof, der giver uovertruffen bevægelighed, og desuden funktioner som en aftagelig hætte og lynlåseåbninger bagtil, der imødekommer rytterens behov i sadlen.

Venture Collection
Den nye, innovative Ariat Venture-kollektion inkluderer vandtætte skal-ridebukser  og en letvægtsjakke, som sikrer den ultimative 360-graders beskyttelse mod elementerne. Kollektionen er ikke kun funktionel, men også stilfuld og omfatter forskellige termotights og undertrøjer i en række farver.

Venture-kollektionen byder på en række tekniske innovationer, som beskytter dig mod vejret. Ariats EcoDry™ vandafvisende finish og DryShield™-teknologi skaber en 10.000 mm vandtæthed og åndbarhed, samtidig med at den er miljøvenlig. De innovative skalbukser er lavet med fuldt fokus på brugervenlighed for rytteren, såsom lynlåse fra knæ til ankel, hvilket gør dem nemme at trække på over støvlerne. En justerbar linning samt Ariat-silikone fuldsæde-grip sikrer optimal komfort og kontrol. Uanset om du er en seriøs rytter eller nyder at ride i fritiden, vil denne kollektion sørge for, at du føler dig bedst muligt tilpas og ser bedst muligt ud, når du trodser vejret.

Tempest Waterproof Insulated Parka
Tempest Parka, en fan-favorit, er tilbage til AW23 i den fantastiske, nye nuance Ebony. Tempest har en klassisk parkasilhuet med indbygget komfort og beskyttelsesteknologi fra hætte til søm. Den er isoleret med AriatTEK® Cold Series-teknologi for at holde dig varm til det inderste på kølige og regnfulde dage, når du rider, er i stalden eller går tur med hunden. Bluesign®-stoffet lever op til strenge miljøstandarder, og EcoDry™-finishen giver miljøvenlig beskyttelse mod vejret. Jakken har også DryShield™ åndbar vandtætning, sømforsegling og en lynlåskonstruktion, der hjælper med at beskytte dig mod elementerne.

Ideal Down Coat
Den trendy Ideal Down Coat er kendt for sine mange anvendelsesmuligheder og pålidelige varme. Den fås i farverne Quail og Navy.

Vi introducerer den seneste tilføjelse til Ariats Ideal Down-kollektion; dunjakken har fået en spændende opdatering med denne nye mulighed for mellemlårlængde, der giver ekstra beskyttelse mod elementerne. Quiltningen giver et afslappet og samtidig moderigtigt look, mens de etisk fremskaffede dun tilføjer den perfekte mængde varme. Denne alsidige frakke er perfekt til en dag i haven eller stalden,, shopping i byen eller en rask gåtur i parken.

Du finder kollektionen og kan læse mere mere om den samt bestille på Ariats hjemmeside.

Du kan også finde Ariat på Instagram: @AriatEurope @AriatEuropeCountry @AriatEuropeWestern

Fakta
Om Ariat

Ariat International blev grundlagt i 1993 af to tidligere Stanford MBH-klassekammerater, Beth Cross og Pam Parker, med det visionære mål om at integrere teknologi fra sportssko i ridestøvler. Fokusset på at tilføre innovativ teknologi til fodtøj og beklædning har gjort Ariat til verdens førende ridesportsmærke, som stolt bæres af de bedste ryttere såvel som millioner af mennesker, der bor på landet eller rider udendørs.

Ariats hjemmeside hedder: https://www.ariat.com/gb/en

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen