Gadgaards Convoy på vej til USA

11-12-2022 14:46

Den 4-årige DV-hingst Gadgaards Convoy er solgt til USA og er netop nu på vej over Atlanten til sine nye ejer 

Copyright Ridehesten.com
Gadgaards Convoy ved Dansk Varmblods forbesigtigelse og kåring i 2021. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Springhingsten Gadgaards Convoy e. Volstrups Cash/ Godsend du Reverdy/ Royal Mi Lord Sønderskov (opdr. Lene Gadgaard og Hans Chr. Jensen) har før skabt overskrifter. Efter han var blevet avlsgodkendt i Dansk Varmblod, skriv vi på Ridehesten.com om hingsten, der blev undfanget på rasteplads, for det var sådan Convoy blev lavet i samarbejde med hingsteholder Henning Jensen. 

Sidenhen har Gadgaards Convoy gennemført Dansk Varmblods 35-dages test og er i år blevet far til bl.a. et hingsteføl hos hans opdrættere i Spjald. Lene Gadgaard og Hans Chr. Jensen har et godt samarbejder med MB Horses, Grenaa, og sendte for tre måneder siden Convoy i videre uddannelse med salg for øje.

Copyright Ridehesten.com
Gadgaards Convoy under 35-dages testen i 2021. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Convoy er en utrolig charmerende hest med en fantastiske indstilling, men han manglede noget dressurarbejde og styrke, inden han var klar til youngster-klasserne. De få stævner, vi nåede med ham, var en succes, men ret hurtig henvendte der sig på instagram en interesseret køber fra USA, fortæller Madelen Bennetsen, der har startet hingsten i enkelte L-klasser med placeringer.

– Kunden har før købt to hingste fra os, og de går begge som succesfulde stævneheste i USA, og vi er overbeviste om, at Convoy får et lige så succesfuld og godt liv i USA som MB Birkegaardens Charmeur og MB Hotshot. Han fortjener det bedste, slutter Madelen Bennetsen.

Copyright Ridehesten.com
Morten Bennetsen og Gadgaards Convoy inden afsendelsen mod USA. Foto: Privat

Læs også

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen