God dansk afslutning i Lastrup

29-08-2022 13:10

Annika Knudsen Lorentsen

I sidste uge var flere danske ekvipager til start ved det internationale stævne i tyske Lastrup, og her sluttede de søndag med flere placeringer i 140 cm-klasser

Copyright Ridehesten.com
Jennifer Pedersen med Diavoltan Old. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I søndagens klasser ved det internationale stævne i tyske Lastrup, blev det til flere danske placeringer. Nicolas Pedersen sluttede stævnet med at ride sig til en tredjeplads i den 2-stjernede 140 cm-klasse. Det gjorde han i sadlen på Tailormade Chalou Sem e. Chaloubet/ Stardust (opdr. Tailormade Horses ApS) med et fejlfrit ridt. 

I den 1-stjernede 140 cm-klasse blev Jennifer Pedersen med Diavoltan Old e. Diarado/ Acord II placeret som nr. 2, mens Christina Henriksen med S.I.E.C. Lautrec e. Livello/ Contendro I tog fjerdepladsen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagen sluttede med en 145 cm-klasse, og her tog Søren Pedersen 11. pladsen i sadlen på Tailormade Carem Sandy e. London/ Sandro Boy, Zascha Nygaard Andersen 14. pladsen i sadlen på Qinghai e. Quidam de Revel/ Cordalme Z og Nicolas Pedersen 17. pladsen i sadlen på Tailormade Diarado's Boy e. Diarado/ Argentinus Z. 

Resultater fra stævnet.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen