God springning på Kirstinelund

14-06-2025 20:48

Dagens program ved Kirstinelund Sportsrideklubs B-stævne i springning har i dag budt på tre ponyklasser og tre klasser for heste, hvoraf de to sidste var dagens højeste klasser - en MA1* og en S1*

Copyright Ridehesten.com
Christian Jansen Cornet King JS. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lørdagens program ved Kirstinelund Sportsrideklubs B-stævne i springning er sluttet af med dagens to højeste klasser, Fremtidens staldinventar MA1* (135 cm) og TG Horseboxes S1* (145 cm).

Den nykårede danmarksmester for seniorer, Christian Jansen, tog sig af sejren i MA1* med den 7-årige holstenervallak Cornet King JS e. Cornet Obolensky/ Colman (opdr. Jesper Meyenburg), der var blandt de intet mindre end 11 ekvipager blandt de 39 startende, der leverede to fejlfrie runder. Næsten lige så hurtig som Cornet King JS var Christians anden hest, Jan List Christensens 7-årige Narcisco Blue e. Zirocco Blue/ Numero Uno, som han besatte tredjepladsen med. Ind mellem Christians to topplaceringer havde Jack Ray Nielsen sneget sig ind på andenpladsen med den 11-årige hannoveranerhoppe Baby Cat Balouna e. Baloubet du Rouet/ Cartani.

Nyheden fortsætter efter annoncen

15 ekvipager deltog i aftenens S-klasse, og her gik sejren til Rikke Heineking (tidl. Andersen) og den 9-årige vallak Gwinnru de Kernevez som klassens eneste dobbelt fejlfrie ekvipage. Frederikke Svendgaard tog sig af andenpladsen med sin 12-årige Cristano Ask e. E Bøgegårdens Dicapo/ Bøgegårdens Apollo (opdr. Stine og Jørgen Schmidt), mens Christian Jansen endnu engang tog del i topplaceringerne i kraft af en tredjeplads med 8-årige DV-hingst Cordento II DWB e. Cornet Obolensky/ Cardento (opdr. Linus Camitz).

Stævnets start- og resultatlister

Copyright Ridehesten.com
Rikke Heineking opnåede placering i MA'en og vandt S-klassen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner