Grand Prix-sejr til Hubertus Schmidt og Imperio

13-07-2016 21:29

CHIO Aachen - I aftenens firestjernede CDI Grand Prix gik sejren til tyske Hubertus Schmidt og trakehnerhingsten Imperio. Danske Mikala M. Gundersen opnåede 71,329%

Copyright Ridehesten.com
Imperio og Hubertus Schmidt.

Den firestjernede Grand Prix blev i aften ført an af fem tyske ekvipager med berider Hubertus Schmidt som vinder på den 13-årige trakehnerhingst Imperio e. Connery/ Balfour xx med 76,043% efterfulgt af Jessica von Bredow-Werndl/ Unee BB og Anabel Balkenhol/ Dablino. Den firestjernede Grand Prix er for de tyske ryttere, der i første omgang ikke er lykkedes med at placere sig til det officielle hold.

For danske Mikala Gundersen og DV-hoppen My Lady e. Michellino/ Ritterstern (opdr. Yvonne Lindholm) blev resultatet af dagens firestjernede Grand Prix 71,329% og en placering som nr. 9 i et felt på 21. Jytte Lemkow beretter, at ekvipagen efter en meget dårlig indridningsparade præsterede et harmonisk et harmonisk ridt, hvor piaffe-/passage-øvelserne var højdepunkterne.

CDI4*-turen fortsætter fredag aften kl. 20.30 med Grand Prix Special.

Se klassens resultat HER.

 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner