Guld til Stinna Tange!

22-09-2018 23:44

Her til aften dansk tid lykkedes det Stinna Tange Kaastrup at ride sig til endnu en guldmedalje på Horsebo Smarties til WEG i Tryon

Copyright Ridehesten.com
Stinna Tange Kaastrup under dette års WEG i Tryon. Foto: FEI/Liz Gregg
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stinna Tange Kaastrup red et program helt i topklasse på den danskavlede Horsebo Smarties e. Gribaldi/Ramiro’s Buge (opdr. Helle Kristiansen) i grad II. Hun blev af dommerne honoreret med hele 78,947 %, og den score var mere end 3 % bedre end hendes nærmeste konkurrent, hvilket betyder at hun kan tage intet mindre end to guldmedaljer med sig hjem efter dette års WEG i Tryon!

Hendes nærmeste konkurrent var Pepo Puch fra Østrig med Sailor’s Blue e. Swarovski/Arogno, der fik 75,500 %. Bronzemedaljen gik til Nicole den Dult med Wallace N.O.P e. Future/Rohdiamant, som blev honoreret med 74,573 %.

Gode danske resultater
Det er også lykkedes de andre danske ekvipager at levere gode resultater i dagens klasser i paradressur. Den første rytter i ilden var Susanne Jensby Sunesen med CSK’s Que Faire e. Quite Easy/Ladoga (opdr. Helmer Sunesen), der i grad IV opnåede 72,735 % og det rakte til en flot 4. plads.

I grad I var Line Munk Madsen til start med Hønnerups Beebob e. Blue Hors Hertug/Midt-West Ibi-Light (opdr. Stutteri Hønnerup), og hun red et flot program til 72,387 % hvilket rakte til en 6. plads.

I grad III blev det også til en dansk 6. plads, efter Caroline Cecilie Nielsen med Davidoff e. Diomedes/Rubinstein red sig til 70,867 %.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen