Gyldne gener og relationer til Explosion W på StuDutch føl- og embryoauktion

09-08-2021 07:23

Annika Knudsen Lorentsen

Den igangværende StuDutch føl- og embryoauktion har et interessant udvalg, som man netop nu kan byde på, og kollektionen byder blandt andet på to embryoner og et føl efter Chacco Blue, som er lavet på den direkte hoppestamme, som den nykårede OL-guldvinder, Explosion W også stammer fra

Copyright Ridehesten.com
Hingsteføl efter Comme Il Faut.
Nyheden fortsætter efter annoncen

StuDutch Foal and Embryo auction byder på det bedste, som moderne avl kan byde på, og man kan byde på de interessante føl og embryoner frem til og med den 9. august. 

På auktionen finder man intet mindre end to embryoner og et føl efter den verdenskendte hingst, Chacco Blue, som er lavet på hoppestammen, som også Explosion W e. Chacco Blue er ud af. I alt finder man mere end 30 embryoner, føl og enkelte ældre heste på auktionen over både dressur- og springheste. 

Berømte belgiske hoppestammer
De kendte belgiske hoppelinjer sætter sit tydelige præg på samlingen af springføl og embryoner. Føllene efter Chacco Blue/Baloubet du Rouet, Big Star/Diamat de Semilly, Cornet du Lys/Darco stammer direkte ud af tophopper, som stammer fra tophoppen Narcotique de Muze II, og fra denne verdensberømte linje er også to embryoner efter Chacco Blue også under hammeren. 

Verdens nummer et blandt hingste er den tydeligste topleverandør blandt embryonerne, og han er også blevet kombineret med nogle fremragende hopper, som kommer fra stærke præstationsstammer, såsom dem efter Usha van't Roosakker og Valentina van't Heike. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udover de nævnte afkom ud af den direkte linje som også OL-vinderen Explosion W er ud af, er der også et Kannan-embryo, der er ud af samme hoppestamme, som den tidligere olympiske mester, Nino des Buissonnets e. Kannan. 

Copyright Ridehesten.com
Hoppeføl efter Cornet Obolensky.

Grand Prix-hingsten Governors helbror
Blandt dressurføllene og dressurembryonet er der også store forventninger til, at der er afkom med en fremtid i avl- og sport. Et embryo kombinerer blodet fra Glocks Toto Jr. og Zarina, moderen til den succesfulde KWPN-hingst Imposantos. 

Totilas sætter også sit præg på kollektionen med en søn på hoppe Orleans e. Jazz, og kendere vil straks identificere ham som helbror til Grand Prix-hingsten Govenor, der har vundet sølv ved UVM i både 2017 og 2018 med Adelinde Cornelissen. 

Se hele kollektionen og afgiv dit bud HER.

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald